Kapitel 2

Mor og far var som altid skuffede over Lauras skolegang, men Laura var ligeglad. Hun drømte bare om et bedre sted...

Næste dag i skolen havde de en projekt opgave og Laura blev sat sammen med Casper. En af klassen fjollehoveder. "Okay, jeg synes at vi skal fremlægge om venskab, nu hvor hovedemnet er menneskelivet" Laura ønskede aldrig at bringe en diskition op, og sagde bare "Ja, ja" Også selvom hun inderst inde ikke havde en skid forstand på venskab.

Casper bladerede løs med alle de venner han havde og skulle abselut nævne alle navnene. Laura følte sig mere og mere upopulær, hvor mange venner havde hun: 0. Casper sluttede af med noget, som Laura syntes var yderst rørende: "Men, det er ikke antallet af venner der er vigtigt, det er de sande venner som tæller" Læren råbte ud over klassen at timen var forbi, og alle skulle pakke sammen. "Kan jeg få dit nummer?" Laura så overrasket på Casper. Han ville have hendes nummer. Han var den første person som havde spurgt om hendes nummer. "Du ved, så jeg kan kontakte dig, altså når vi skal lave lektier" Selvfølgelig tænkte Laura og gav Casper sit nummer. Alligevel kunne Laura ikke lade være med at være glad, måske kunne dette være hendes første ven?

Kapitel 1

Laura sad på sit værelse, og gjorde noget, som hun normalt aldrig gjorde, tænkte...
Hun på en eller anden måde glemte det. Der var altid stres i hendes liv, også selv hun ikke lavede noget.
Hun var enebarn og det eneste som hun havde var serier. Ghost whisperer, vampire diaries, friends. Alle de serier som havde noget, som hun ikke havde i sit liv. Overnaturlighed eller sjov...

Tankerne var meget om, hvad der skete med hendes liv. Og svaret hun kom frem til var: Ingenting. Hendes liv havde ikke noget formål. Kuldegysninger gik ned af hendes ryg, da hendes tanker kom til selvmord. Det ville ikke være en mulighed, selvom mange troede det. Hun ville aldrig kunne, slå sig selv ihjel, i frygt om hvad der var på den anden side... Var det bedre end det her? Måske havde hun ikke sine serier på den anden side, og hvad havde hun så?

Lauras mor kom ind på hendes værelse som altid glad. "Skatter, vi skal til forældremødet, kommer du?" Laura nikkede forsigtigt og tog sig sammen til at gå med sin mor.

At sidde til et forældremøde er ikke sjovt. Man håber altid på at få det bedte at vide, men sådan er det aldrig... Laura sad imellem sin mor og sin far overfor sine to lærer. "Laura... Hvor skal vi begynde, vi synes ikke du følger med i timerne og vi synes ikke at du er opmærksom på noget. Hverken lektier, tider eller at følge med i hvad der sker på tavlen." Laura vidste det allerede, hun var ikke den perfekte elev, eller det perfekte menneske, den perfekte ven eller noget som helst. Hvad var hun så?

Kampen forsatte der hjemme, med mor og far...