Der kom mange personer som Laura ikke kendte, men de tre personer som hun kendte kom også. Casper, Jonas og Mohammed. "Wow, I ser fantastiske ud" råbte Jonas, for at overdøve musikken. "Tak!" råbte Katja og Laura i kor. De fem venner satte sig ned i sofaen med vær deres øl i hånden. Laura kunne ikke lide øl, det smagte virkelig dårligt, men drak det alligevel. "Jeg har noget at vise jer!" sagde Katja og lagde sin fod op på bordet. Først kunne man se på drenge at de tænkte: Ad, din fod er på bordet. Men derefter kiggede de nærmere og så tatoveringen. Katja bedte Laura om at trække op i blusen og det gjorde hun så. Drengene var vilde og overrasket på samme tid. Laura havde lidt ondt i navlen, men det skulle ikke ødelægge hendes aften.
Ølene blev til cider, ciderne blev til vodka med sodvand, vodka med sodavandene blev til et shot, shots'et blev til 10 shots, og sådan forsatte det. Da det var første gang Laura drak fik hun det hurtigt dårligt. Hun løb ud i haven og brækkede sig i en busk. En dreng kom og tog hende på skulderen. "Hey, er du okay?" Laura kunne ikke sige noget, hun stod bare med hænderne om håret og hovedet i en busk. Brækken fortsatte med komme og drengen blev ved med at stå der. Da hun var færdig satte hun sig ned og det samme gjorde drengen. "Her drik noget vand." sagde han og rakte hende et papkop med vand. En af drengens venner kom løbende hen til dem med en serviet og et tyggegummi. Laura havde fået der bedre og var klar til at feste videre. Hun løb hen til bænkene, fik en cigarret og sad og røg. Hendes telefon ringede, så hun tog den. "Halløjsaaa" sagde hun og grinte lidt bag efter. "Laura? Hvor er du?" "Hos Katjaaa, hvem, hvem, hvem er du?" Hun tog et sug og ventede på svar. "Jesper, mine forældre har smidt mig ud, jeg tænkte på at jeg kunne komme over til dig, men du er jo ikke hjemme." "Jesper... Jesper nu skal du hører, tag hen på blomblablavej (Katjas adresse) og fest lidt sammen med mig." Stilhed... "Okay, jeg har jo ikke andre steder at tage hen." "Præcis" sagde Laura og følte sig ekstremt stolt over at have lidt ret. Hun lagde på og tog endnu et sug.
Laura talte med alle og sad med alle. Hun sad sammen med Mohammed og tog shots da Jesper stod foran hende. Laura rejste sig op for at give Jesper et kram med faldt nærmest ind i ham. Han greb hende og spurgte om hun var okay. Laura grinte et "Jaja, selvføøølgelig." frem. Mohammed hilste på Jesper spurgte om de alle tre ikke skulle tage shots, og det gjorde de så, i rigtig lang tid... Igen fik Laura det dårlig og løb igen ud i haven for at brække sig. "Har du brug for hjælp?" Den samme fyr, som hjalp hende før stod der igen. Laura lændte sig op af ham og sagde: "Du er da remelig lækker." Han gav hende et glas vand igen og et tyggegummi. Hun smaskede ham lige op i ansigtet, mens de talte. "Hvad laver du der skat? Får du rigtig scoret" Katja kom gående hen til dem og satte sig ned i græsset ved siden af dem. Hun deltog i samtalen men løb så over til nogen i en busk der larmede. Laura lagde sit hoved på drengens skulder og slappede helt af. "Her kunne jeg godt falde i søvn" sagde hun og lukkede forsigtigt øjnene. "Kom" Drengen rejste sig op så Lauras hoved faldt ned i græsset. Han rakte sin hånd ud til hende og hjalp hende op. De gik indenfor, han satte sig i sofaen og Laura satte sig imellem hans ben. "Bedre?" spurgte han og kiggede ind i Lauras øjne. "Bedre" sagde hun. Der blev stille, det eneste hun kunne se var hans øjne, hans brune smukke øjne. Hun lukkede sine øjne og forestillede sig at de var de eneste to i dette rum. Han lænte sig ind mod hende og deres læber mødte hinanden. Laura vendte hele sin krop imod ham og fortsatte med at kysse ham. Hun havde ingen ide om at hun gjorde det rigtigt og gik i lidt panik, da han stak sin tunge ind i hendes mund. Det var ikke en hårdtunge, som kvalte hende. Det var en mild tunge som bare gjorde det mere specielt. Han førte sin ene hånd hen på hendes røv og den anden om bag hendes nakke. Han tvang hende ikke til noget, Laura kunne trække sit ansigt væk lige så snart hun ville, men det gjorde hun ikke, hun nyd det. Han begyndte at kysse hende hals blidt, da en pige lige pludselig sagde: "I burde hellere stoppe, ikke noget sex i sofaen, værelserne er oven på." Laura og drengen satte sig op og grinte uden grund. Laura kunne ikke fatte det, hendes første kys...
"Vil du danse?" spurgte Casper og trak Laura op at sofaen. De gik ud på danse-gulvet og begyndte at fyre den af. Casper gik tættere og tættere på Laura, til sidst holdte han hende på røven, med begge hænder. Han trak hende helt ind til sig og begyndte at kysse hende. Først var Laura bare med på den , men da hun kom i tanke om at det var Casper gik hun væk fra ham. Casper var hendes ven og ikke andet.
Tårene pressede sig på, sikke en piv-skid tænkte Laura og skyndte sig op af trappen. "Hvor er du på vej hen?" spurgte Jesper, da han så at hun græd løb han hen til hende og lagde en hånd om hendes skulder. De gik ind på et ledligt gæsteværelse og satte sig i sengen. Laura forklarede at hun havde kysset Casper og at det var vildt uvirkeligt og forkert, da han er en af hendes bedste venner. Jesper forstod det og forklarede at en af hans bedste veninder var vildt lun på ham og at det også føltes forkert. "Hvorfor smed dine forældre dig ud?" spurgte Laura og kiggede Jesper lige ind i øjnene. "Lang historie" sagde Jesper og fik blanke øjne. Laura ville gerne presse det ud af ham, men havde ikke krafter til det. De lagde sig ned under dynen og faldt i søvn...
mandag den 31. oktober 2011
Kapitel 10
Laura havde aldrig været på strøget, men det var pineligt at sige til Katja. De gik ind i hver eneste butik. Laura fik flere og flere poser at bærer på. Katja hjalp hende med at finde en masse fedt tøj, ved feks. at vælge hvad hun skal prøve i omklædnings rummet. "Det her er så in! og pænt!" sagde/råbte Katja til Laura. "Virkelig? Jeg har aldrig set nogen gå i det her." Katja grinte. "Laura skat, du skal altid være et skridt foran dine omgivelser."
Da de havde fået endnu flere poser begyndte Katja at beklage sig. "Ej, hvor jeg trænger til noget sol, skal vi ikke tage i solaium?" "Katja, skal man ikke være over 18?" Katja nikkede "Jov, men jeg ved hvordan jeg får os ind." De gik ind i den første solaium butik de så. Katja gik foran "Hey, vi har seriøst brug for noget sol, når vejret er som det nu er, kan vi ikke få en tid nu?" "Hvor gamle er I?" "18" løj Katja, men hendes blik strålte sandhed. "Okay, bare gå ind" Var det virkelig så nemt? Tænkte Laura og fulgte efter Katja. De gik ind i samme lokale, et af de der hvor der er to solaiumer. Da de begge stod kun i g-strenge, betragtede de hinanden. Laura kunne se at Katja havde navlepircing og pusede sin BH op til davligt. Katja begyndte at give Laura komplimanger. "Hvor har du bare en pæn lille røv, og hvorfor har du bare flotte patter. Jeg mener det, hvis jeg havde din form, ville jeg KUN gå i stramt tøj." Katja gav Laura rigtig meget selvtilhed.
"Lad os lave et minde på os" sagde Katja. "Som hvad?" Grinte Laura. "Altså, jeg har overvejet at få en tatovering, og jeg vil gerne have en. Men jeg vidste ikke hvad den skal stå for. Nu ved jeg det. Min første rigtige veninde." Laura var lidt i chok-tilstand. En ting var at Katja ville have en tatovering, den anden ting var at Laura var Katjas første rigtige veninde. "Men, du behøver ikke få en tatovering, du kan få en navlepircing, så længe du vil vælge min tatovering, så den er mere personlig." Navlepircing!? Det første som gik igennem Lauras hoved var NEJ, men det forandrede sig til: Hvorfor ikke? Det ville da være sejt, Katja havde en og som Casper havde sagt forandring fryder. De gik ind i en pircing/tatoo shop. Igen var det Katja som hurtigt overbeviste at de var gamle nok. "Hvordan skal min tatovering være?" Laura var lidt i tvivl, men sagde så: "En enkelt lille diamant" Alt blev gjort klart og Katja fik tatoveringen på ankelen. Derefter fik Laura en navlepircing. Hun havde forventet at det ville gøre mere ondt. Sådan, to dejlige små minder fra deres første shopping-tur.
De gik forbi en frisør, "hvorfor ikke forandre os helt?" spurgte Laura med et lusket smil. "Tænker du på det sammen som mig?" De løb begge to ind i frisørsalonen. "Kan vi få en tid, sådan nu?" "Selvfølgelig" smilte manden ved kassen. "Hvad skal det være?" "En hel omgang! Vi taler klipning, farvning, øjenbryn, osv." To damer kom og tog imod dem. De skulle forklare hvordan de ville have det. Laura havde langt, lige og spaltet hår til navlen og det var en grim leverposetej-farve. Så hun fik det klippet til lige over brystet med etager og pandehår plus hun fik det let afbleget. Laura tog et kig på Katja og WOW, hun havde før helt afbleget hår, nu var det rødt! Som den kraftigste røde læbestift i hele verden. Plus det var blevet klippet til skulderne. "Hvad skynes du?" grinte Katja da de var færdige. "Det er for sejt!"
Med deres nye looks tog de hen på en bar og drank chokolade milkshake. "Nu mangler vi bare et sæt tøj til iaften" fniste Katja. "Hvad sker der i aften?" spurgte Laura spændt. "Jeg holder en lille fest for omkring 20 personer, men de tager altid nogen med, så vi bliver nok omkring 40-50." Lauras første privat-fest, skulle finde sted i aften. "Hvad skal vi have at spise? hmmm.. Salat-pizza! Det er ikke til diskution!" råbte Katja glad og ringede til et pizzaria. "Ja hej, jeg er Katja Meyer og jeg vil gerne bestille 40 pizza'er til blomgaardsgade 23 bla bla bla iaften. Nej hr, dette er ikke telefonfis.. Hej." Laura kendte nu mere end en person som kunne lide salat-pizza. Et tegn på at hun var ved at få venner? Måske...
De fandt hurtigt deres fest-tøj og smuttede hjem til Katja. Men stoppede i en kiosk for at købe sprut og smøger. Lauras første drukkert skulle blive i aften. Da de var hjemme hos Katja begyndte de at gøre klar. De fjernede alle værdi-genstandene og skarpe knive og lagde dem ind i et kæmpe pengeskab nede i kælderen gemt bag et maleri. Så blev der brugt mere tid på dem selv end på resten af tingene. Katja og Laura så fantastiske ud og for første gang kunne Laura sige: "Jeg er lækker" og mene det. En ven kom over med nogle højtalere og en anden ven kom med endnu mere sprut. Om ca. en halv time ville folk begynde at komme..
Da de havde fået endnu flere poser begyndte Katja at beklage sig. "Ej, hvor jeg trænger til noget sol, skal vi ikke tage i solaium?" "Katja, skal man ikke være over 18?" Katja nikkede "Jov, men jeg ved hvordan jeg får os ind." De gik ind i den første solaium butik de så. Katja gik foran "Hey, vi har seriøst brug for noget sol, når vejret er som det nu er, kan vi ikke få en tid nu?" "Hvor gamle er I?" "18" løj Katja, men hendes blik strålte sandhed. "Okay, bare gå ind" Var det virkelig så nemt? Tænkte Laura og fulgte efter Katja. De gik ind i samme lokale, et af de der hvor der er to solaiumer. Da de begge stod kun i g-strenge, betragtede de hinanden. Laura kunne se at Katja havde navlepircing og pusede sin BH op til davligt. Katja begyndte at give Laura komplimanger. "Hvor har du bare en pæn lille røv, og hvorfor har du bare flotte patter. Jeg mener det, hvis jeg havde din form, ville jeg KUN gå i stramt tøj." Katja gav Laura rigtig meget selvtilhed.
"Lad os lave et minde på os" sagde Katja. "Som hvad?" Grinte Laura. "Altså, jeg har overvejet at få en tatovering, og jeg vil gerne have en. Men jeg vidste ikke hvad den skal stå for. Nu ved jeg det. Min første rigtige veninde." Laura var lidt i chok-tilstand. En ting var at Katja ville have en tatovering, den anden ting var at Laura var Katjas første rigtige veninde. "Men, du behøver ikke få en tatovering, du kan få en navlepircing, så længe du vil vælge min tatovering, så den er mere personlig." Navlepircing!? Det første som gik igennem Lauras hoved var NEJ, men det forandrede sig til: Hvorfor ikke? Det ville da være sejt, Katja havde en og som Casper havde sagt forandring fryder. De gik ind i en pircing/tatoo shop. Igen var det Katja som hurtigt overbeviste at de var gamle nok. "Hvordan skal min tatovering være?" Laura var lidt i tvivl, men sagde så: "En enkelt lille diamant" Alt blev gjort klart og Katja fik tatoveringen på ankelen. Derefter fik Laura en navlepircing. Hun havde forventet at det ville gøre mere ondt. Sådan, to dejlige små minder fra deres første shopping-tur.
De gik forbi en frisør, "hvorfor ikke forandre os helt?" spurgte Laura med et lusket smil. "Tænker du på det sammen som mig?" De løb begge to ind i frisørsalonen. "Kan vi få en tid, sådan nu?" "Selvfølgelig" smilte manden ved kassen. "Hvad skal det være?" "En hel omgang! Vi taler klipning, farvning, øjenbryn, osv." To damer kom og tog imod dem. De skulle forklare hvordan de ville have det. Laura havde langt, lige og spaltet hår til navlen og det var en grim leverposetej-farve. Så hun fik det klippet til lige over brystet med etager og pandehår plus hun fik det let afbleget. Laura tog et kig på Katja og WOW, hun havde før helt afbleget hår, nu var det rødt! Som den kraftigste røde læbestift i hele verden. Plus det var blevet klippet til skulderne. "Hvad skynes du?" grinte Katja da de var færdige. "Det er for sejt!"
Med deres nye looks tog de hen på en bar og drank chokolade milkshake. "Nu mangler vi bare et sæt tøj til iaften" fniste Katja. "Hvad sker der i aften?" spurgte Laura spændt. "Jeg holder en lille fest for omkring 20 personer, men de tager altid nogen med, så vi bliver nok omkring 40-50." Lauras første privat-fest, skulle finde sted i aften. "Hvad skal vi have at spise? hmmm.. Salat-pizza! Det er ikke til diskution!" råbte Katja glad og ringede til et pizzaria. "Ja hej, jeg er Katja Meyer og jeg vil gerne bestille 40 pizza'er til blomgaardsgade 23 bla bla bla iaften. Nej hr, dette er ikke telefonfis.. Hej." Laura kendte nu mere end en person som kunne lide salat-pizza. Et tegn på at hun var ved at få venner? Måske...
De fandt hurtigt deres fest-tøj og smuttede hjem til Katja. Men stoppede i en kiosk for at købe sprut og smøger. Lauras første drukkert skulle blive i aften. Da de var hjemme hos Katja begyndte de at gøre klar. De fjernede alle værdi-genstandene og skarpe knive og lagde dem ind i et kæmpe pengeskab nede i kælderen gemt bag et maleri. Så blev der brugt mere tid på dem selv end på resten af tingene. Katja og Laura så fantastiske ud og for første gang kunne Laura sige: "Jeg er lækker" og mene det. En ven kom over med nogle højtalere og en anden ven kom med endnu mere sprut. Om ca. en halv time ville folk begynde at komme..
søndag den 30. oktober 2011
Kapitel 9
Laura havde brug for en pause fra forældre. Efter "morgen-mødet" satte hun sig på sit værelse, og som en hver anden teeanger loggede hun på facebook. Laura fik et chok 8 venneanmodninger! Nogle af dem var fra skolen, men fire af dem var Katja, Jonas, Mohammed og Louise. Det gjorde hende glad. Hendes telefon ringede "Det Laura" sagde hun meget smilende "Hey Laura, det er Casper, de har fået karaoke nede i havnecaféen, vil du med der ned i aften?" "Selvfølgelig, hvornår tager vi afsted?"
Kl. 22:00 var Laura på vej ud af døren. "Mor, jeg tager over til Casper" sagde hun og tog sine sneakers på. "Nu?.. Er det ikke lidt sent?" Laura tog sin jakke på. "Nej da, det er lørdag" og med de ord smuttede hun ud af døren.
Da Casper og Laura ankom til havnecaféen havde de andre allerede bestilt det sædvanelige. Laura kastede sig hurtigt over chokolade milkshaken og overvejde lidt, hvem der betalte... "Hvem vil tage et spil billard?" spurgte Laura lidt flabet. Jonas gav hende dræber blikket. "Jeg vil" sagde Casper og Mohammed. De øgede puljen til 100 kr.- fra hver og selvfølgelig vandt Laura. Efter hun havde vundet tre gange gav de andre op. "Jeg behøver slet ikke spørge om hvem der vandt" smilte Katja. "Hvad skal du bruge pengene til?" Laura trak på skulderne. "Shopping!" udbrød Katja. "Dig og mig, strøget, tirsdag!" Den var Laura med på. Hendes første shopping-tur, og nu med mange penge.
"Hvem vil prøve det nye karaoke med mig?" spurgte Katja. Laura tøvede, det lignede virkelig ikke hende, at stille sig en café og fyre den max af. Katja tvang dem alle sammen op for at synge. Hun valgte en sang, der var let og sjov. Thomas Holm - Nitten. De alle fem fyrede den af. Laura følte sig tilpas, hun følte sig tryg i selskab med hendes venner. Katja, Casper, Mohammed og Jonas var hendes bedste venner. "Siden er det hele gået helt afhelved til, det køre som på skinner fra dsb, og forleden blev jeg smidt ud af min lejlighed! Så jeg er flyttet hjem til min mor!" De fem venner kunne ikke lade vær med at grine efter næsten vær sætning. Enden havde de glemt at teksten var så sjov eller så lyd deres sang-stemmer bare vildt dårligt!
Thomas Holm - Nitten - http://www.youtube.com/watch?v=_vSEWySEaJ4
Kl. 22:00 var Laura på vej ud af døren. "Mor, jeg tager over til Casper" sagde hun og tog sine sneakers på. "Nu?.. Er det ikke lidt sent?" Laura tog sin jakke på. "Nej da, det er lørdag" og med de ord smuttede hun ud af døren.
Da Casper og Laura ankom til havnecaféen havde de andre allerede bestilt det sædvanelige. Laura kastede sig hurtigt over chokolade milkshaken og overvejde lidt, hvem der betalte... "Hvem vil tage et spil billard?" spurgte Laura lidt flabet. Jonas gav hende dræber blikket. "Jeg vil" sagde Casper og Mohammed. De øgede puljen til 100 kr.- fra hver og selvfølgelig vandt Laura. Efter hun havde vundet tre gange gav de andre op. "Jeg behøver slet ikke spørge om hvem der vandt" smilte Katja. "Hvad skal du bruge pengene til?" Laura trak på skulderne. "Shopping!" udbrød Katja. "Dig og mig, strøget, tirsdag!" Den var Laura med på. Hendes første shopping-tur, og nu med mange penge.
"Hvem vil prøve det nye karaoke med mig?" spurgte Katja. Laura tøvede, det lignede virkelig ikke hende, at stille sig en café og fyre den max af. Katja tvang dem alle sammen op for at synge. Hun valgte en sang, der var let og sjov. Thomas Holm - Nitten. De alle fem fyrede den af. Laura følte sig tilpas, hun følte sig tryg i selskab med hendes venner. Katja, Casper, Mohammed og Jonas var hendes bedste venner. "Siden er det hele gået helt afhelved til, det køre som på skinner fra dsb, og forleden blev jeg smidt ud af min lejlighed! Så jeg er flyttet hjem til min mor!" De fem venner kunne ikke lade vær med at grine efter næsten vær sætning. Enden havde de glemt at teksten var så sjov eller så lyd deres sang-stemmer bare vildt dårligt!
Thomas Holm - Nitten - http://www.youtube.com/watch?v=_vSEWySEaJ4
lørdag den 29. oktober 2011
Kapitel 8
"Laura! Hvor har du været!? Hvorfor har du ikke taget din telefon eller ringet tilbage? Det ligner dig ikke at være så sent ude." Præcis, det ligner ikke Laura, men forandring fryder. "Jeg har været over hos Casper" sagde Laura og gik op ad træppen, men stoppede halvvejs, fordi hendes mor ikke ville holde op med at snakke. "Skal far og jeg ikke snart møde ham der Casper." No fucking way! Tænkte Laura, men sagde det meget pænere. "Det tror jeg ikke mor." Laura skyndte sig op på sit værelse, for mor ville sikkert sige en hel masse mere om Casper. Casper var en ven, Lauras ven. Men ikke en god nok ven, til at han skulle møde hendes forældre. Mor og far ville sikkert tro at de var mere end venner. Laura fik det dårligt, hvorfor skulle mor nu sætte det i hendes hoved.
Morgenmaden, dagen efter, var klokken 10. Mor og far var ikke i den ellers normale glade morgen-stemning. De havde lavet nybagte boller og bordet var dækket. Laura satte sig ned på sin sædvanelig stol og gik igang med at smøre en bolle. "Laura" sagde far med en rolig stemme. "Mor og jeg er blevet enige om at det er på tide at vi tager en lille snak" Mor tog over: "Vi har skrevet en lille seddel med ting, vi gerne vil tale med dig om." Laura fornemmede ikke at det her ville gå godt.
"Okay Laura, det første er hjemme- og sengetider, du kom alt for sent hjem igår, det var jo ikke engang aftalt." Laura kiggede ned i bordet, hvis hun spillede rigtig sød kunne hun slippe godt afsted. "Så fremover vil vi gerne have at du senest er hjemme klokken 21:30" "Det var jo freda..." Laura stoppede sig selv i at blive sur, tog en dyb indånding og fortsatte "Mor og far... Jeg er endelig ved at få styr på mit liv, og kan I ikke bare stole på at jeg selv kan finde ud af det?" Mor og far kiggede på hinanden. "Nej, du er kun 14 år Laura." Sådan er det altid med forældre. De vil passe på deres børn så meget at de faktisk næsten ødelægger en del af dem.
Morgenmaden, dagen efter, var klokken 10. Mor og far var ikke i den ellers normale glade morgen-stemning. De havde lavet nybagte boller og bordet var dækket. Laura satte sig ned på sin sædvanelig stol og gik igang med at smøre en bolle. "Laura" sagde far med en rolig stemme. "Mor og jeg er blevet enige om at det er på tide at vi tager en lille snak" Mor tog over: "Vi har skrevet en lille seddel med ting, vi gerne vil tale med dig om." Laura fornemmede ikke at det her ville gå godt.
"Okay Laura, det første er hjemme- og sengetider, du kom alt for sent hjem igår, det var jo ikke engang aftalt." Laura kiggede ned i bordet, hvis hun spillede rigtig sød kunne hun slippe godt afsted. "Så fremover vil vi gerne have at du senest er hjemme klokken 21:30" "Det var jo freda..." Laura stoppede sig selv i at blive sur, tog en dyb indånding og fortsatte "Mor og far... Jeg er endelig ved at få styr på mit liv, og kan I ikke bare stole på at jeg selv kan finde ud af det?" Mor og far kiggede på hinanden. "Nej, du er kun 14 år Laura." Sådan er det altid med forældre. De vil passe på deres børn så meget at de faktisk næsten ødelægger en del af dem.
torsdag den 27. oktober 2011
Kapitel 7
Fremlæggelses dagen var kommet og Laura var nervøs. Kunne hun fremlægge foran hele klassen, om noget hun ikke havde forstand på. Laura havde arbejdet hårdt. Hver dag havde hun været hjemme hos Casper og lært noget om venskab. Hun havde gået så meget op i det, at hun ikke havde fået set alle sine seirer. "Rolig nu" smilte Casper, "det skal nok gå, jeg er lige ved siden af dig hele tiden" Laura nikkedede nærvøst og ikke overbevisende. "Laura og Casper, det er jeres tur."
En poverpoint kom frem på skærmen. Fremlæggelserne forgik altid i film-rummet. Det var det eneste lokale som havde et smartboard. Casper førte ordet, han vidste mest og virkede meget mere selvsikker end Laura. Efter fremlæggelsen roste læren dem begge to. "I går rigtig meget op i detaljer og det kan jeg godt lide, og så uddyber i ordende, det..." Læren forsatte med at rose, men Laura hørte ikke efter. Hele ugen havde hun været sammen med Casper, hvordan ville den næste uge være, er det hele slut nu? Hvis den gode periode i hendes liv var slut nu, er der da ikke noget ved at leve. "Jeg synes at I skal have 10" sagde læren og Casper og Laura satte sig ned. De næste stilte sig op for at fremlægge. "Vi er nogen som skal på havnecaféen senere vil du med?" Hviskede Casper til Laura. Laura strålede op, endnu en mulighed, for at få venner.
Laura fulgte med Casper hjem efter skole. Hjemme hos ham spillede de fifa. Laura stank til fodbold, fysisk, men i fifa vandt hun hele tiden og det gjorde Casper sur. De tog bussen ud til havnecaféen. Laura havde været der én gang før, sammen med sin mor og far. Hvordan ville det være med venner? På caféen mødtes de med tre andre. Èn pige (Katja) og to drenge (Mohammed og Jonas). De satte sig alle sammen i sofa-pladserne. "Når. Hvor kender i to hinanden fra?" spurgte Katja. "Skolen" smilte Casper. Jonas knipsede med to fingre efter en tjener. Hvor uhøfligt tænkte Laura. Men tjeneren tog det pænt, som om hun havde prøvet det før. "Det sædvanelige?" spurgte hun med en kæmpe klump tyggegummi i munden. "Ja, bare til en xstra" sagde Katja og lavede et nik mod Laura. "Aaah, en ny en, jeg er Louise, Jonas' store søster" sagde tjerneren og gav Laura hånden "Laura, Caspers veninde"
Det sævanelige var chokolade-milkshake. Heldigt, det var nemlig Lauras ynglings drikkelse. Snakken var godt igang. Mohammed fortalte om noget med at hans mor faktisk ikke ville have at han var på havnecaféen, da lyden "OHHH YAER" gik igennem rummet. Katja jublede og råbte "Fjern jeres milkshakes! Og gør' plads" alle gjorde som hun sagde og stilte deres milkshake på et andet bor. Katja stillede sig op på bordet og begyndte at danse til musikken, mens hun sang med. Katja var en køn pige, en af de der rare duller som har mange falske veniner. Veniner som bare vil være sammen med hende for at få opmærksomhed. "I am in misery there ain't nobody who can comfort me" sang Katja, mens hun trak Jonas med op på bordet. Jonas var meget ivrig og gik hurtig op på bordet til hende.
Casper, Mohammed og Laura gik op med glasne og derefter over det billard-bordet. "Hvad spiller vi om?" spurgte Mohammed. Casper roede i sine lommer og kastede en halvtredser på et bor. Det samme gjorde Mohammed. Laura ville ikke virke som en idiot og smed også en halvtredser. Nu galt det bare om at vinde, ellers var pengene spildt på ingenting. Det som ingen vidste var at Laura var virkelig god til Billard. Hende og Jesper havde spillet meget som små i Jespers kælder. Med Lauras erfaring vandt hun så nemt som ingenting.
"Hvem vandt?" spurgte Katja, da hun og Jonas kom tilbage. Laura stak de 150 kr.- og i luften og smilte. "Sådan!" råbte Katja og gav Laura et figh-five. De fem venner fortsatte med at spille billard, ind til Jonas udbrød: "Det her er ikke sjovt, når Laura hele tiden vinder!" Laura var op på omkrig 700 kr.- Og hun var meget glad. "Lille bror og co. Vi lukker, I bliver nød til at skride nu." Jonas produsterede. "Som om vi gider at gå nu!? Jeg skal vinde mine penge tilbage på en eller anden måde" Lousie rystede på hovedet "Så lad vær' med at spille om penge, du er altså nogen gange bare for dum. Hør' hvis I går nu får i en Red Bull vær." De tog alle deres ting og løb hen til udgangen. Lousie kom tilbage med fem Red Bulls. Laura havde aldrig drukket en energi-drik før, den smagte meget sukkeragtig. "Er klokken over 1!?" udbrød Laura, da hun så på sin telefon. Ikke nok med at klokken var mange, hun havde 14 mistede opkald fra mor. De andre kiggede underligt på hende. "Year?" "Jeg bliver nød til at tage hjem nu, vi ses." Laura vendte om og begyndte at gå. "Ikke så hurtigt" råbte Mohammed og kom løbende hen mod hende. "Et ovenligt farvel-kram kan da ikke skade." Sagde han. Laura krammede dem alle sammen farvel, noget som hun normalt aldrig gør. "Jeg tager med dig" sagde Casper og krammede Katja farvel. Men med Mohammed og Jonas lavede han et underligt håndtryk. Laura kunne ikke lade vær' med at smile, dette havde været den bedste dag i hele hendes liv.
Sangen Katja dansede til. Maroon 5 - Misery: http://www.youtube.com/watch?v=6g6g2mvItp4&ob=av2e
En poverpoint kom frem på skærmen. Fremlæggelserne forgik altid i film-rummet. Det var det eneste lokale som havde et smartboard. Casper førte ordet, han vidste mest og virkede meget mere selvsikker end Laura. Efter fremlæggelsen roste læren dem begge to. "I går rigtig meget op i detaljer og det kan jeg godt lide, og så uddyber i ordende, det..." Læren forsatte med at rose, men Laura hørte ikke efter. Hele ugen havde hun været sammen med Casper, hvordan ville den næste uge være, er det hele slut nu? Hvis den gode periode i hendes liv var slut nu, er der da ikke noget ved at leve. "Jeg synes at I skal have 10" sagde læren og Casper og Laura satte sig ned. De næste stilte sig op for at fremlægge. "Vi er nogen som skal på havnecaféen senere vil du med?" Hviskede Casper til Laura. Laura strålede op, endnu en mulighed, for at få venner.
Laura fulgte med Casper hjem efter skole. Hjemme hos ham spillede de fifa. Laura stank til fodbold, fysisk, men i fifa vandt hun hele tiden og det gjorde Casper sur. De tog bussen ud til havnecaféen. Laura havde været der én gang før, sammen med sin mor og far. Hvordan ville det være med venner? På caféen mødtes de med tre andre. Èn pige (Katja) og to drenge (Mohammed og Jonas). De satte sig alle sammen i sofa-pladserne. "Når. Hvor kender i to hinanden fra?" spurgte Katja. "Skolen" smilte Casper. Jonas knipsede med to fingre efter en tjener. Hvor uhøfligt tænkte Laura. Men tjeneren tog det pænt, som om hun havde prøvet det før. "Det sædvanelige?" spurgte hun med en kæmpe klump tyggegummi i munden. "Ja, bare til en xstra" sagde Katja og lavede et nik mod Laura. "Aaah, en ny en, jeg er Louise, Jonas' store søster" sagde tjerneren og gav Laura hånden "Laura, Caspers veninde"
Det sævanelige var chokolade-milkshake. Heldigt, det var nemlig Lauras ynglings drikkelse. Snakken var godt igang. Mohammed fortalte om noget med at hans mor faktisk ikke ville have at han var på havnecaféen, da lyden "OHHH YAER" gik igennem rummet. Katja jublede og råbte "Fjern jeres milkshakes! Og gør' plads" alle gjorde som hun sagde og stilte deres milkshake på et andet bor. Katja stillede sig op på bordet og begyndte at danse til musikken, mens hun sang med. Katja var en køn pige, en af de der rare duller som har mange falske veniner. Veniner som bare vil være sammen med hende for at få opmærksomhed. "I am in misery there ain't nobody who can comfort me" sang Katja, mens hun trak Jonas med op på bordet. Jonas var meget ivrig og gik hurtig op på bordet til hende.
Casper, Mohammed og Laura gik op med glasne og derefter over det billard-bordet. "Hvad spiller vi om?" spurgte Mohammed. Casper roede i sine lommer og kastede en halvtredser på et bor. Det samme gjorde Mohammed. Laura ville ikke virke som en idiot og smed også en halvtredser. Nu galt det bare om at vinde, ellers var pengene spildt på ingenting. Det som ingen vidste var at Laura var virkelig god til Billard. Hende og Jesper havde spillet meget som små i Jespers kælder. Med Lauras erfaring vandt hun så nemt som ingenting.
"Hvem vandt?" spurgte Katja, da hun og Jonas kom tilbage. Laura stak de 150 kr.- og i luften og smilte. "Sådan!" råbte Katja og gav Laura et figh-five. De fem venner fortsatte med at spille billard, ind til Jonas udbrød: "Det her er ikke sjovt, når Laura hele tiden vinder!" Laura var op på omkrig 700 kr.- Og hun var meget glad. "Lille bror og co. Vi lukker, I bliver nød til at skride nu." Jonas produsterede. "Som om vi gider at gå nu!? Jeg skal vinde mine penge tilbage på en eller anden måde" Lousie rystede på hovedet "Så lad vær' med at spille om penge, du er altså nogen gange bare for dum. Hør' hvis I går nu får i en Red Bull vær." De tog alle deres ting og løb hen til udgangen. Lousie kom tilbage med fem Red Bulls. Laura havde aldrig drukket en energi-drik før, den smagte meget sukkeragtig. "Er klokken over 1!?" udbrød Laura, da hun så på sin telefon. Ikke nok med at klokken var mange, hun havde 14 mistede opkald fra mor. De andre kiggede underligt på hende. "Year?" "Jeg bliver nød til at tage hjem nu, vi ses." Laura vendte om og begyndte at gå. "Ikke så hurtigt" råbte Mohammed og kom løbende hen mod hende. "Et ovenligt farvel-kram kan da ikke skade." Sagde han. Laura krammede dem alle sammen farvel, noget som hun normalt aldrig gør. "Jeg tager med dig" sagde Casper og krammede Katja farvel. Men med Mohammed og Jonas lavede han et underligt håndtryk. Laura kunne ikke lade vær' med at smile, dette havde været den bedste dag i hele hendes liv.
Sangen Katja dansede til. Maroon 5 - Misery: http://www.youtube.com/watch?v=6g6g2mvItp4&ob=av2e
onsdag den 26. oktober 2011
Kapitel 6
Det blev søndag, dagen før mandag, hvilket gjorde det til en dårlig dag. Laura satte sig ned og google'de >"Et ægte venskab"< - En historie om et veninde par dukker op. Den handler om at den ene pige skal flytte til Australien, den anden skal blive i Danmark. Men selvom der er afstand, vil de altid være veninder. Fordi veninder åbenbart er der for hinanden igennem hele livet? Laura kunne ikke lade vær' med at grine. Var det virkelig sandt? Er der mennesker i verden som vil gøre alt for hinanden, og ikke lade afstanden ødelægge kontakten. Jesper og Laura boede kun fem byer væk fra hinanden, men alligevel havde de svært med at holde kontakten... Laura skrev sine tanker ned som notater. Alt for hianden, aldrig miste kontakten, for evigt at altid de to.
Laura havde lyst til en smøg. Ikke fordi det var behageligt eller dejligt at ryge, men det var mystisk. Tanken om at det var noget man ikke måtte dragede Laura. Hun rystede det af sig, hun måtte ikke blive en ryger, hun kunne ikke blive en ryger. Selskabsryger måske, med nærmere eftertanke, hvem skulle hun gøre selskab.?Som sagt 0 venner.
Søndagen var kedelig ligesom resten af hendes liv...
Hun fiskede efter en sang der passede til hvordan hun havde det lige nu, og kom fream til "such a lonely day" Meget oplagt, men sandt.
system of a down - such a lonely day - http://www.youtube.com/watch?v=HO1Z_mkC7tw
Laura havde lyst til en smøg. Ikke fordi det var behageligt eller dejligt at ryge, men det var mystisk. Tanken om at det var noget man ikke måtte dragede Laura. Hun rystede det af sig, hun måtte ikke blive en ryger, hun kunne ikke blive en ryger. Selskabsryger måske, med nærmere eftertanke, hvem skulle hun gøre selskab.?Som sagt 0 venner.
Søndagen var kedelig ligesom resten af hendes liv...
Hun fiskede efter en sang der passede til hvordan hun havde det lige nu, og kom fream til "such a lonely day" Meget oplagt, men sandt.
system of a down - such a lonely day - http://www.youtube.com/watch?v=HO1Z_mkC7tw
tirsdag den 25. oktober 2011
Kapitel 5
Laura besluttede sig inderligt at give livet en xstra chance. Hun ringede til sin barndoms ven Jesper, og fortalte at hun savnede ham. Jesper var overvældet og sagde at han ville komme på besøg lørdag.
Lørdag morgen var et helved. Laura og Jesper havde ikke set hinanden i over et år, så hun blev nød til at se godt ud. Efter en time med make up, tøj og hår. Blev det: Sort øjenskygge og mascarre, hestehale, cowboy busker og en sort top. Laura peppede sit look op med smukker: Lang ugle-hals-kæde, runde store øreringe og en sløjfe-spænde over hestehalen. Til sidst lidt farve, som så blev en grøn cardigan.
Laura havde læst følgende: Hvis man siger jeg er lækker foran et spejl, flere gange (og prøver på at mene det) giver det en glæde og selvtilhed. Så det prøvede hun. Tog en dyb indånding og kigge på sig selv. Først sagde hun bare: "Jeg er lækker, jeg er lækker, jeg er lækker" hele tiden uden rigtigt at mene det. Men så begyndte hun at sige mere om sig selv: "Jeg har en god røv, som sidder vildt godt i de her jeans. Håret sidder fanatastisk idag, jeg er lækker. Min parfume dufter bedre end noget andet, min bluse fremhæver mine bryster. Jeg er lækker." Der var ikke nogen tvivl, det virkede.
Jesper og Laura gav hinanden et kram. De havde så meget at tale om, at tiden gik hurtigt. De kunne lige nå at se sig over skulderen og det var tid til aftensmad. Mor gav Laura nogle penge og de smuttede ud af døren og ned i det lokale pizzaria. "Lad os tage det sædvanelige" smilte Jesper. "Kan du stadig lide salat-pizza?" "Jeg elsker det, kan du da ikke" "jov jov, selvfølgelig. Nogen gange er det bare som om jeg er den eneste som kan lide salat-pizza. Der er ikke andre, jeg kender (ud over dig) som elsker salat-pizza." Jesper rystede på hovedet. "Jeg kender ikke nogen som ikke kan lide salat-pizza!" Jespers vennekreds lød dejlig, og inderst inde ønskede Laura at bytte liv med Jesper. Mon man bliver genfødt efter døden? "Kan vi ikke gå udenfor og vente?" Spurgte Jesper, hvorfor ikke? Tænkte Laura og fulgte med Jesper.
"Ryger du?" Spurgte Laura, selvom det var et latterligt spørgsmål, Jesper havde jo lige tændt en smøg... I stedet for at svare på spørgsmålet spurgte han "Vil du ikke have en?" Rygning er en langsom måde at dø på, igennem et sug fylder man lungerne med røg, som derefter pustes ud igen. Rygning dræber filtre-hårene i halsen og gør' at man spytter mere end normale mennesker. Cigaretter er fuld af nikotin, som kan gøre dig afhæning. Laura vidste en masse om rygning, specielt at det var usundt. Men hvad var det så der dragede hende til at tage imod en smøg? Hun tændte smøgen og gjorde Jesper opmærksom på at hun aldrig havde røget før. Han førtalte hende hvad hun skulle gøre og ikke gøre. Som en god ven, gav han en masse gode råd, men at det var om rygning, vidste Laura ikke om hun skulle være glad for.
Tanker fløj gennem hendes hoved, mens hun røg. Hvad ville mor og far tænke, hvis de fandt ud af det? Hvad ville folk tænke hvis de fandt ud af at Laura fra 8.A røg? Ville hun blive en af de der seje typer ude foran skolen, der altid røg i frikvaterne. Ville rygning give hende venner? "Laura?" En velkendt stemme fløj gennem hendes øre, Casper. Hun kiggede overrasket og ikke glad på ham, mens hun prøvede at skjule smøgen. "Det er dig, wow du ser godt ud idag, ryger du?" Casper var lige så overrasket som forventet. For at skifte emne, introducerede hun Jesper og Casper for hinanden. Pizzaen var færdig, Laura kunne ikke vente med at komme hjem og spise et stykke pizza, bare for at få røg-smagen væk...
Lørdag morgen var et helved. Laura og Jesper havde ikke set hinanden i over et år, så hun blev nød til at se godt ud. Efter en time med make up, tøj og hår. Blev det: Sort øjenskygge og mascarre, hestehale, cowboy busker og en sort top. Laura peppede sit look op med smukker: Lang ugle-hals-kæde, runde store øreringe og en sløjfe-spænde over hestehalen. Til sidst lidt farve, som så blev en grøn cardigan.
Laura havde læst følgende: Hvis man siger jeg er lækker foran et spejl, flere gange (og prøver på at mene det) giver det en glæde og selvtilhed. Så det prøvede hun. Tog en dyb indånding og kigge på sig selv. Først sagde hun bare: "Jeg er lækker, jeg er lækker, jeg er lækker" hele tiden uden rigtigt at mene det. Men så begyndte hun at sige mere om sig selv: "Jeg har en god røv, som sidder vildt godt i de her jeans. Håret sidder fanatastisk idag, jeg er lækker. Min parfume dufter bedre end noget andet, min bluse fremhæver mine bryster. Jeg er lækker." Der var ikke nogen tvivl, det virkede.
Jesper og Laura gav hinanden et kram. De havde så meget at tale om, at tiden gik hurtigt. De kunne lige nå at se sig over skulderen og det var tid til aftensmad. Mor gav Laura nogle penge og de smuttede ud af døren og ned i det lokale pizzaria. "Lad os tage det sædvanelige" smilte Jesper. "Kan du stadig lide salat-pizza?" "Jeg elsker det, kan du da ikke" "jov jov, selvfølgelig. Nogen gange er det bare som om jeg er den eneste som kan lide salat-pizza. Der er ikke andre, jeg kender (ud over dig) som elsker salat-pizza." Jesper rystede på hovedet. "Jeg kender ikke nogen som ikke kan lide salat-pizza!" Jespers vennekreds lød dejlig, og inderst inde ønskede Laura at bytte liv med Jesper. Mon man bliver genfødt efter døden? "Kan vi ikke gå udenfor og vente?" Spurgte Jesper, hvorfor ikke? Tænkte Laura og fulgte med Jesper.
"Ryger du?" Spurgte Laura, selvom det var et latterligt spørgsmål, Jesper havde jo lige tændt en smøg... I stedet for at svare på spørgsmålet spurgte han "Vil du ikke have en?" Rygning er en langsom måde at dø på, igennem et sug fylder man lungerne med røg, som derefter pustes ud igen. Rygning dræber filtre-hårene i halsen og gør' at man spytter mere end normale mennesker. Cigaretter er fuld af nikotin, som kan gøre dig afhæning. Laura vidste en masse om rygning, specielt at det var usundt. Men hvad var det så der dragede hende til at tage imod en smøg? Hun tændte smøgen og gjorde Jesper opmærksom på at hun aldrig havde røget før. Han førtalte hende hvad hun skulle gøre og ikke gøre. Som en god ven, gav han en masse gode råd, men at det var om rygning, vidste Laura ikke om hun skulle være glad for.
Tanker fløj gennem hendes hoved, mens hun røg. Hvad ville mor og far tænke, hvis de fandt ud af det? Hvad ville folk tænke hvis de fandt ud af at Laura fra 8.A røg? Ville hun blive en af de der seje typer ude foran skolen, der altid røg i frikvaterne. Ville rygning give hende venner? "Laura?" En velkendt stemme fløj gennem hendes øre, Casper. Hun kiggede overrasket og ikke glad på ham, mens hun prøvede at skjule smøgen. "Det er dig, wow du ser godt ud idag, ryger du?" Casper var lige så overrasket som forventet. For at skifte emne, introducerede hun Jesper og Casper for hinanden. Pizzaen var færdig, Laura kunne ikke vente med at komme hjem og spise et stykke pizza, bare for at få røg-smagen væk...
mandag den 24. oktober 2011
Kapitel 4
Casper boede stilfuldt. Det var tydeligt at se, at hans forældre ikke var nogle gamle mennesker. Sort og hvid var de farver som styrede stuen. På nær et par røde roser som var i en sort vase. Han hentede sin bærbar og tændte den. De satte sig på sofaen. "Lad os komme igang" sagde han. "Hvad mener du at venskab er?" Laura vidste ikke noget om det efter egen erfaring, men hun havde jo hørt en masse sange og set en masse film/serier om det. "Venskab er når to eller flere personer klikker godt sammen. Man ved at det er et rigtigt venskab, når man tænker mere på sin ven end på sig selv." Casper begyndte at fnise lidt. "Når du siger det på den måde Laura, lyder det nærmere som kærlighed. Man ikke kan tænke på andre end én person." Laura kunne mærke at hun skulle finde selvtilheden igen, meget hurtigt. "Hvem er din bedtse ven?" spurgte hun. "Alan. Han er min bedste ven fordi vi er som en. Og selvom vi ikke laver så meget når vi er sammen er det aldrig kedeligt." Laura vidste godt at Casper var bedste venner med Alan, men spurgte bare for at være sikker.
Laura blev mere sikker, jo længere tid der gik. Muligheden var stor, Casper kunne blive hendes første ven. Så kom det spørgsmål Laura havde frygtet "Hvem er din bedste ven eller veninde?" "Jeg.. Jeg har ikke nogen" svarede Laura tøvende. Stilhed, pinelig stilhed kom... Casper brød tavsheden "Forandring fryder" sagde han med et smil.
Laura blev mere sikker, jo længere tid der gik. Muligheden var stor, Casper kunne blive hendes første ven. Så kom det spørgsmål Laura havde frygtet "Hvem er din bedste ven eller veninde?" "Jeg.. Jeg har ikke nogen" svarede Laura tøvende. Stilhed, pinelig stilhed kom... Casper brød tavsheden "Forandring fryder" sagde han med et smil.
søndag den 23. oktober 2011
Kapitel 3
Der hjemme satte Laura sig ned og ville se en serie. Men for første gang kunne hun ikke vælge, hun vidste ikke hvad hun havde lyst til at se. Hun tog overtøj på, med sin Ipod i hånden gik hun ud af døren. Hvor skulle hun gå hen? Benene førte vej, Laura lod dem gå, den vej de ville. Det var lang tid siden hun havde mærket vinden i håret og tænkt over vejret. Himlen var grå og træerne mistede deres blade, det var efterår...
Laura tog høretelefonerne i ørene og stratede en afspilings-liste. Den første sang var "Ung for evigt" med L.O.C. Hun begyndte at analysere sangen i hovedet og samlignede teksten med musikvideoen. I musikvideoen: Et ungt par bliver gift, de har sex og begår selvmord. Teksten: Livet er bedst når man er ung, så hvorfor ikke ende det, mens det stadig er godt? Hvis Laura skulle begå selvmord, skulle det være fordi hendes liv ikke er noget værd. Hun er ung nu. Hvis ens ungdom er den bedtse, hvordan vil hendes fremtid så blive? Skal man gøre som i sangen, ende det før det bliver værre?
Det er nu eller aldrig tænkte Laura og sendte en besked til Casper. "Hey, jeg vil gerne have en god karakter i projektopgaven, hvornår kan du være sammen?" Hun gik videre. Laura fik det dårligt. Hvad ville Casper tænke? Ville han blive sur, ville han synes at hun var en taber. Spurgte hun for hurtigt? Laura satte sig ned på en bænk og ventede på et svar fra ham. En knude dannede sig i hendes mave men den løsnede sig, da hun fik en sms. Med en tåre med ad kinden læste hun beskeden fra Casper. "Nu, vi kan mødes på skolen om 5 min.? ;-)" Laura blev glad, hun tørte tårene væk og satte kurs mod skolen. "Vi ses om 5. :-)" Denne gang vidste hun præcis hvor hun skulle hen, men hvad der skulle ske, vidste hun ikke...
Laura tog høretelefonerne i ørene og stratede en afspilings-liste. Den første sang var "Ung for evigt" med L.O.C. Hun begyndte at analysere sangen i hovedet og samlignede teksten med musikvideoen. I musikvideoen: Et ungt par bliver gift, de har sex og begår selvmord. Teksten: Livet er bedst når man er ung, så hvorfor ikke ende det, mens det stadig er godt? Hvis Laura skulle begå selvmord, skulle det være fordi hendes liv ikke er noget værd. Hun er ung nu. Hvis ens ungdom er den bedtse, hvordan vil hendes fremtid så blive? Skal man gøre som i sangen, ende det før det bliver værre?
Det er nu eller aldrig tænkte Laura og sendte en besked til Casper. "Hey, jeg vil gerne have en god karakter i projektopgaven, hvornår kan du være sammen?" Hun gik videre. Laura fik det dårligt. Hvad ville Casper tænke? Ville han blive sur, ville han synes at hun var en taber. Spurgte hun for hurtigt? Laura satte sig ned på en bænk og ventede på et svar fra ham. En knude dannede sig i hendes mave men den løsnede sig, da hun fik en sms. Med en tåre med ad kinden læste hun beskeden fra Casper. "Nu, vi kan mødes på skolen om 5 min.? ;-)" Laura blev glad, hun tørte tårene væk og satte kurs mod skolen. "Vi ses om 5. :-)" Denne gang vidste hun præcis hvor hun skulle hen, men hvad der skulle ske, vidste hun ikke...
I går er historie. I morgen er et mysterium.
"Ung for evigt" med L.O.C. - http://www.youtube.com/watch?v=GM47rQWtsIs
Abonner på:
Opslag (Atom)