Kapitel 31

Katja og Laura sad alene på havnecaféen, da Katja pludselig fik en ide. "AAAAARGH! Nu skal du bare hører skat, jeg har fået den bedste ide ever!" Laura satte sig spændt til rette. "Hvilken ide?" "Vi skal i byen! Sidste gang jeg var i byen, mødte jeg de klammeste typer, uuuuh, det skal nok blive hyggeligt!" Laura rystede bare på hovedet. "Har du glemt at jeg har en kæreste." "Hva' så? Du behøver ikke at score nogen.""Det rigtigt nok" sagde Laura, og sluttede samtalen. Hun ville ikke tage i byen med Katja. For Laura havde det med at score fyre hver eneste gang hun drak. Alle der lagde op til nok, fik ihvertfald et kys. Og det ville hun ikke kunne gøre imod Tobias.

Det var ubehageligt at være i skole. Casper var stadig forelsket i Laura og prøvede ofte at lægge op til noget, selvom Laura bedte ham om at lade vær'. "Skal du have hjælp?" spurgte Casper, Laura. Hun så sig omkring i klasselokalet. Hun var den eneste som ikke var blevet færdig med matematik-opgaven endnu. "Nej tak" sagde hun og fortsatte. Men alligevel satte Casper sig ved siden af hende. Hun ignorede ham. Casper lagde sin arm rundt om hende og pegede med den anden på papiret. "Det der stykke giver 154." Laura skrev 154 og ignorede stadig Casper, selvom han gjorde det meget svært. Da hun var færdig med kopiarket, tog hun Caspers arm væk og gik ud for at ryge.

Han fulgte efter. Vreden voksede inde i hende. Hvorfor kunne han ikke bare lade hende være? Hvorfor skulle han hele tiden prøve på noget. Laura satte sig ned på bænken foran skolen og tændte en smøg. Casper satte sig lige ved siden af hende. Og så skete der noget, som man ikke regnede med ville ske. Alan, Caspers bedtse ven kom løbende hen til dem. Stirrede Casper lige ind i øjnene, mens hans brystkasse bevægede i takt til hans vejrtrækning. "Dit svin!" skreg Alan og gav Casper en knytnæve lige i ansigtet. Fortsatte med at slå ham, til han væltede ned på jorden af smerte. Alan begyndte at sparke ham og svine ham endnu mere til. "Hvorfor har du gjort sådan noget! Hva' fanden har du gang i!?" Da det gik op for Laura, hvad der faktisk skete, rejste hun sig op og prøvede at skille dem ad. En dreng fra niende der hed Patrick, kom og hjalp Laura. Patrick fik Alan hevet væk, mens Laura hjalp Casper. "Er du okay?" Casper sagde ikke noget, men begyndte at græde. OMG sikke et tudefjæs tænkte Laura, men sagde det bestemt ikke højt. "Hvad er det du har gjort Casper?"...