"Laura lille skat, kan du ikke lige hjælpe med opvasken inden vi går?" Laura kiggede underligt på sin mor. "Hvad tror du selv? Og hvad mener du med: Inden vi går?" "Ihh altså, har du glemt at vi skal til forældremøde her senere." Ordet forældremøde gav hende et sug i maven. Det havde hun bestemt glemt. Hun ville sikkert så vildt meget skæld ud af lærene, og så ville hendes forældre slælde hende ud bagefter.
Foran var Lauras klasselære og Morten. Lort... Tænkte Laura. Hvorfor skulle han være her. "Laura, dine karaktere er blevet bedre. Men du er begyndt at pjække lidt. Det er ikke så godt. Du følger med når vi har nogle betsemte fag, andre gange er det som om, du ikke er i klasselokalet." Laura hørte for en gang skyld efter, men kiggede ud af vinduet. En lille fugl sad på en gren og pippede. Som digtere ville skrive: Den smukke lille fugl sad så roligt på en tyndegren, og sang de smukkeste sange. "Jeg har noget andet jeg vil tale med dig om Laura." Nu var det blevet Mortens tur. "Dit sprog er meget beskidt og din væremåde er dårlig. Jeg kan mærke at du hænger ud med de forkerte. og." >>RING-RING-RING<< Morten blev afbrudt af Lauras mobil. Hun var rigtig flabet og tog den. "Hva' så?" sagde hun. Mor og far var for rystede til at gøre noget. "Hey skat, hvad laver du?" Det var Tobias. "Ikke rigtig noget skat, keder mig for sygt til et forældre møde, hvad med dig?" "Jeg er nede på havnecaféen med de andre" Laura grinte. "Tænk at du tør' være sammen med dem, efter sidste gang" Morten blev sur nu og tog Lauras telefon ud af hendes hånd. "Laura kan ikke tale lige nu" sagde Morten. Hun tog min mobil tilbage og råbte: "Du skal fucking ikke rører min mobil!" Så talte hun til Tobias igen: "Skat, kan du ikke få Jonas til at hente mig, jeg matger ikke være her." "Selvførlelig, han er der om 10 min." "Okay, jeg elsker dig". Laura tog sin taske over skulderen og gik ud af lokalet. Hun kunne hører at hendes mor begyndte at græde og gik tilbage. "Mor, lad nu vær'. Du kender mig og jeg har et liv. Endelig har jeg et liv, og det vil jeg ikke bare skride fra." "Laura" sagde hendes lærer "Kan du ikke sætte dig ned, så vi kan gøre det her færdigt?" Man kunne hører en knallert udeforan klasselokalet, den dyttede og larmede meget. "Beklager, min transport er kommet." Så gik hun ud til Jonas, mens hendes mor fortsatte med at græde...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar