Den meget sure og nørdede lærer Morten kommer løbende hen til dem. "Du store kiniser, hvorfor skal i unge drenge altid slås og Lura lad vær' med at ryge det er usundt" "Som om jeg ikke ved det" svare Laura flabet tilbage. Casper skjuler sit ansigt, skjuler at han græder. Hvor er han dog svag tænker Laura, men hun kan ikke lade vær' med at have bare lidt ondt af ham. "Du skal fucking ikke blande dig din lille bøsse" råber Alan til Morten. "Kan du lige vaske din mund med sæbe, og det er med det samme! Ellers ringer jeg hjem til dine forældre personligt!" "Jeg er sq da røv ligeglad, de kan rende mig!" Hvad er det dog Casper har gjort, siden Alan er så sur. Laura havde aldrig set ham så sur. Hun rækker hånden frem til Casper og hjælper ham op og stå. "Kom Casper, vi skrider." De begynder at gå væk fra skolen. Morten går efter dem. "I skal ingen steder, ud over kontoret Lura og Caspaaar." Nu er Laura også pisse træt af Morten. Hun vender sig om. "Jeg hedder fucking ikke Lura, jeg hedder Laura. L-A-U-R-A. Laura. Du har ikke en skid styr på noget som helst! Så skrid. Gør hvad du vil! Bare lad vær' med at angribe os elever! Vi har et liv, og du er ikke en del af det!" Patrick hjælper Alan med at komme ned på jorden, mens Casper og Laura tager hjem til hende.
"Hvad er det du har gjort?" Casper og Laura sidder inde på hendes værelse. "Jeg har fortjent det." "Casper forhelved, fortæl mig nu hvad du har gjort."
"Det hele startede med at jeg slog op med Ida. Hun blev ikke ked, hun blev sur. Hun begyndte at råbe af mig og sige alt muligt med: At hun fucking elsker mig og at jeg sikkert bare vil havde dig, Laura. Jeg blev træt af hendes stemme, så jeg begyndte at smadre hende. Slog hende, rigtig meget... Hun løb ud af døren og jeg hørte senere, at hun var blevet nød til at tage på hospitalet. Hun havde brækket det ene håndled og havde også en masse blodforsamlinger. Idas er Alans kusine. Det var derfor han blev sur på mig. Og jeg forstår det godt. Man slår ikke på piger, jeg er en svans." Laura rystede på hovedet. "Hvorfor er du så dum?" Endnu en tåre gled ned af hans kind. "Ida sagde sandheden, jeg vil have dig, og kun dig. Jeg var træt af at snyde mig selv til at elske en person, som jeg ikke elsker. Du er den som jeg vil have." Han prøvede at tage hendes hånd i sin, men Laura trak den til sig. "Du er jo sindssyg, ud af mit hus!" Casper adlød, uden protest og gik.
Har jeg virkelig mistet min mødom til den idiot? tænkte Laura...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar