Kapitel 27

Jesper havde fået et brækket ben fra ulykken. Han fik et par krykker og grinte meget af sig selv. Han kunne ikke finde ud af at bruge dem. Hans mor og far havde ikke kommet på besøg efter han vågnede. De havde for travlt på arbejdet. Men Jesper havde Laura og Lucas og de var der, hele tiden. De hjalp alle til med at pakke deres ting. Laura havde på den måde flyttet ind. Hun havde en masse ting med, som gjorde, at hun kunne være ude i flere uger. De tog alle tre hjem til Jesper og Lucas. Efter to døgn med dovneri og is, ville Jesper have at Laura skulle gå. Ikke fordi han ville smide hende ud, men han ville ikke have, at hun glemte sit liv. "Nej" sagde hun, "Jeg gider ikke efterlade dig, jeg var lige ved at miste dig." Jesper rystede på hovedet. "Skal du ikke være sammen med Katja, Jonas, Casper eller en anden?" Hun rystede på hovedet, der var intet, som kunne få hende til at forlade Jesper. Og dog: "Laura, jeg har ringet til en af dine venner, og han kommer og henter dig." Hun kiggede forvirret på Lucas. "Hvad?" "Jep, jeg ringede til en Tobias, som nu er på vej, for at hente dig." Nu blev hun sur. Hun rejste sig op og gik over mod Lucas. "Hvorfor? Jeg vil jo ikke tilbage til min gamle rutine." Han klappede hende blidt på skulderen. "Du har ikke noget valg, du kan ikke flygte fra dit eget liv"

Laura undrede sig meget over, hvordan Lucas havde fået fat på Tobias. Men hun spurgte ikke. Tobias var lækker som altid. Laura var smadret, hun havde ikke været i bad i fem døgn og gik rundt i pinke jogginbukser og en grå, XXL T-shirt. Hendes make up var grædt væk, på flere omgange og hendes hår var blevet sat i en hurtig hestehale, der var blevet sovet på tre gange. Tobias og Lucas lagde alle Lauras ting i bilens bagace-beret, mens Laura sagde farvel til Jesper. Hun vidste, at han kun mente dette godt. En blondthåret pige sad bag rettet. "Hva' så?" sagde hun, da Tobias og Laura satte sig bag ved. "Hej Laura, jeg er Julie, Tobias' kusine. Bare rolig, jeg er 18 og har kørerkort." Laura gav hende hånden og fik rømmet sig frem til et "Hej".

Det første Laura spurgte om var: Et bad. Tobias grinte, men viste hende derefter badeværelset og gav hende et håndklæde. Nu skulle Laura forvandles, hun skulle blive sig selv igen, se godt ud. I aften skulle hun nemlig score Tobias...

Kapitel 26

Laura holdte Jesper i hånden. Hun sad lige ved siden af hans seng i en stol. Hendes hoved var lænet ind over hende arm. Hun havde grædt sig selv i søvne. Forsigtigt åbnede Jesper øjnene. Han trak stille vejret og fik øje på Laura. Hun var lige ved hans side. "Laura?" hviskede Jesper forsigtigt, og prøvede at rykke lidt til hende. Hun vågnede, kiggede på ham. Så hans øjne, for første gang i lang tid. Hun begyndte at græde igen, men denne gang var det glædes tårere, hun gav ham et kram og råbte derefter på Lucas. Han kom løbende ind og gav sin lille bror et kæmpe knus. Alle græd, men alle græd af glæde.

Efter Jesper var blevet undersøgt af en læge, talte Laura med ham. Hun begyndte at græde, bare ved synet af ham. "Jeg har savnet dig.." Han kiggede på hende med et smil. "Hvor lang tid har jeg været væk?" "To uger" Han fik lige pludselig store øjne. "Og du har været her, hele tiden? Du har ventet lige ved min side, på at jeg skulle vågne." Laura nikkede, det lyd skørt, men Laura var den eneste person, som ikke havde forladt hospitelets grund i to uger. "Jeg elsker dig" hviskede Jesper og begyndte at græde. "Sikke nogle tudefjæser vi er mand, jeg elsker sq dig mere end noget andet"

Groove Armada - My Friend - http://www.youtube.com/watch?v=D2aNQFbxvGQ

Kapitel 25

Laura begyndte at forstille sig et liv, uden Jesper... Et mørkt liv. Et trist liv. Et liv, som hun ikke ønskede. Hendes gamle selvmords-tanker vendte tilbage. Hun ville aldrig kunne leve et liv uden Jesper. Han var hendes og hun var hans.

The day you slipped away
Was the day i found
It, won't be the same

Won't you wake up
I keep asking why.
And I can't take it
It wasn't fake it
It happened you passed by

 

Avril Lavigne - Slipped away - http://www.youtube.com/watch?v=k8zoN7w2nVw

Kapitel 24

"Du bliver nød til at sove lidt" Laura var igang med sin femte kop kaffe på tre timer. Hun kunne ikke få sig selv til at sove. Hun blev nød til at være der for Jesper, hvert eneste øjeblik. De havde fået liv i ham igen, men kun halvt... Han lå nu i koma. "Læg dig nu lidt ned" Lucas ville gerne hjælpe Laura, han havde en ide om at hun ville få det bedre, hvis hun fik noget søvn. Han tog hendes kop ud af hånden på hende, og stilte den på det lille bord. Derefter trak han hende ind til sig, så hun kunne slappe af. Han lå og nussede hendes hår. De lukkede begge øjenene, de var begge trætte. Det eneste de begge ventede på, var at Jesper ville åbne øjnene, blive okay igen. Laura lovede sig selv, aldrig at over se Jesper igen. Han var hendes bedste ven. Han var den bror, hun aldrig fik. Han var den person, som betyd aller mest for hende...

Laura gik ned, for at få noget frisk luft. Hun havde nu været på hospitalet i fem døgn. Lucas var den der skaffede mad og smøger. Lauras øjne var helt råde, hun havde aldrig grædt så meget før. Jespers mor og far havde besøgt ham flere gange, men havde været nød til at gå igen. Hvis de ikke gik på arbejde, ville de miste deres jobs... Da Laura var nede i gården tændte hun sin telefon, den havde været død i tre dage pga. strøm-mangel. Endelig havde hun fået sin oplader. Der var så mange ubesvarede opkald og endnu flere sms'er. Det var for uoverskueligt og derfor trykkede Laura på én knap. Delete. Hun ringede derefter til Katja.

"Laura, er du okay?" - "Det ved jeg sq ikke rigtig, har det afhelved til, jeg håber snart at Jesper vågner." - "Skal jeg komme forbi?" - "Nej, jeg klare det nok, bare lov mig at være i live når jeg kommer hjem." - "Selvfølgelig skat, vi ses."

Laura skrev en hurtig >>Jeg har det godt<< sms til sine forældre. Det var ikke fordi hun havde lyst, men hun gjorde det for sine forældre. Hun havde det i virkeligheden vildt dårligt, men hvis hun skrev det til mor og far, ville de komme ud og hente hende.

Kapitel 23

Casper fik øje på Laura, han kiggede underligt på hende. Hun prøvede at kigge væk, skulle denne samtale virkelig ske nu? "Hvad er der sket?" spurgte han forsigt. Laura rystede på hovedet. "Virkelig? Nu vil du tale med mig?" Folk havde deres opmærksomhed på Casper og Laura. "Hvad er der sket?" spurgte han igen. Laura tog et sug og sagde. "Jeg troede at det var let at gå tilbage som venner... Men du har virkelig ødelagt det her venskab" Casper kløede sig i håret. "Jeg har jo ikke gjort noget..." "PRÆCIS! Ikke at gøre noget, er værre end at gøre noget. Det der pis med at behandle mig som luft er værre end at svine mig til." Casper kiggede hurtigt over på sin mor og råbte "Du kan bare gå ind, jeg kommer senere." Laura kiggede væk, prøvede at ignorere Casper, men det lykkes ikke. "Hver eneste gang jeg ser dig, så tænker jeg på os. Det dejligste forhold, jeg nogensinde har haft. Med den eneste pige jeg nogensinde har elsket og stadig elsker." Laura begyndte at græde igen. Hvorfor skulle Casper elske hende? Og hvorfor skulle Jesper være på hospitalet? Hvorfor skulle alt være så forvirrende. Alt var forandret. Før tiden lavede Laura ingenting og var meget ensom, nu skete der for meget. For meget drama. "Er det fordi du kan lide en anden?" "Hvad?" spurgte Laura. "Jeg så dig til sleepoveren, du ved Tobias?" Laura lukkede øjenene. Hvad skulle hun dog sige? Sandheden gjorde alligevel intet godt. Hvorfor var hun så ærlig overfor Casper? "Ja.. Jeg kan godt lide ham, men jeg ved ikke hvad der sker mellem os" Casper tøvede, man kunne se at han var lige ved at græde. "Jeg har haft sex med en anden..." sagde han så, som om de stadig var i et forhold. "Og? Vi er ikke sammen mere..." Han kiggede ned i jorden. "Det var bare ikke det samme, som der med dig. Det er som om jeg har lært min krop, kun at tænde på dig." Laura tændte en ny smøg. "Hvad hedder hun?" Han tøvede "Ida Rosengaard" Navnet gav Laura gåsehud og fik hende til at klojs i røgen. Bitchen... Hun var så skide misundelig på hende og Casper, og nu... Nu havde Bitchen, Ida, været sammen med Casper...

Kapitel 22

Laura kiggede ud i luften med blanke øjne. De andre havde lagt mærke til det. "Hvad er det Laura?" spurgte Katja. "Jesper har været ude for en ulykke, en bil-ulykke." Så begyndte hun at græde, det tog hårdt på hende. "Jeg må ud til hospitelet" sagde Laura og rejste sig op. "Jeg giver dig et lift" sagde Jonas og tog hende i hånden. Katja gjorde hende hurtigt opmærksom på, at hun bare skulle ringe. Anna og Oscar ønskede hende held og lykke. Mohammed... Han sagde ikke en skid. Jonas havde en knallert, men ingen hjelm og intet kørekort. Hvis de blev opdaget af politiet ville de få en kæmpe bøde. Men de kunne ikke vente, Laura ville hurtigt ud på hospitalet.

Da de var ved hospitelet, blev Laura sat af. Hun takkede Jonas og smuttede der ind. "Jesper Lund!" råbte hun forpustet til damen i reseptionen. "Rolig nu, er du familie?" "Nej?" sagde Laura og vendtede på at svar. "Så kan jeg desværre ikke give dig oplysninger om Jesper Lund." Laura gik nu fra ked til pisset af. "Hvad fanden mener du!? Han har været ude for en ulykke, og hans mor bedte mig om at tage ud på hospitallet. Fordi hun er i fucking Jylland!" "Hvis du ikke kan tale pænt, må jeg bede dig om at gå ud, jeg kan ikke hjælpe dig unge dame." "Laura?" Der var en som råbte på hende, det var Lukas, Jespers bror. "Det var godt du kom." De gav hinanden et kram. "De har ført Jesper væk, prøver på at få liv i ham igen" De begyndte begge at græde. Hvis Jesper døde, vidste Laura ikke hvad hun skulle gøre...

Først nu, åbnede Laura øjnene. Jesper var hende bedste ven. Jesper var den bror hun aldrig fik. Uden Jesper, ville hendes liv ikke være noget værd. Jesper var den person som betyd noget. Også selvom det havde været svært for Laura at se. Hendes make up var øddelagt, hun havde sorte streger helt ned til kinderne. Lukas og hende sad i venteværelset og ventede på svar. Laura sendte en sms til Tobias, de skulle havet været sammen idag, men hun droppede det. Lige nu var det Jesper der talte, og så kunne denne lækre dreng være ligemeget. Laura gik ned for at ryge, der stod også andre mennesker. Laura kiggede på folk der kom og gik. Nogen var glade, andre kede. Så kom den person, som hun ikke ønskede at se lige nu, men gerne ville tale med, Casper. Hvad skulle han på et hospital?

Kapitel 21

Laura og Katja havde taget Oscar og Anna med i havnecaféen. Oscar havde angrebet karoken, hvorimod Anna havde sat sig ned med de andre. Jonas og Mohammed var der også og hilste pænt på Anna. Casper var der ikke, det gjorde Laura ked. Hvorfor kunne han ikke bare tage sig lidt sammen og lade hende tale med ham. To dage inden havde Laura taget hjem til Casper. Han sagde at han skulle lave lektier og lukkede døren i hovedet på hende. Laura vidste udemærket at Casper løj, de havde ikke fået lektier for i to uger... Alle lærnene var syge for tiden, en influenza var i luften.

Laura lukkede det triste ude og blev hurtigt glad. Stemningen var i top. "Jeg har noget at fortælle jer, for det skal ikke være en hemmelighed." sagde Oscar. Alle ventede spændt. "Jeg er homosexsul" Katja grinte. "Oscar-skat, det ved vi da godt, det kan man se på dig" Det forandrede ikke den måde de alle så på Oscar på, men hver gang Oscar satte sig ned, rejste Jonas sig op. Ikke sødt. Lauras mobil ringede. "Hallo" grinte hun. "Laura? Det er Jesper mor" Hun rystede i stemmen, Laura vidste at alt ikke var som de skulle være. "Hvad er der sket?" Hans mor begyndte at græde. "Jesper har været ude for en bilulykke."

Kapitel 20

Katja havde tvunget Laura med ud og træne. Laura var meget doven, men det kunne ikke ses på hendes krop. Katja ville ikke fortælle hvad de skulle lave, eller hvor de skulle hen. De tog bussen ud til en stor bygning. De gik ind i en af de mange døre og der stod en stor flok piger og to mænd. "Vi skal danse zumba!" smilte Katja. Laura havde ikke noget valg, hun skulle igennem det. Den ene af mændene var træneren. "Kom alle sammen! Fem, seks, syv oooog..." Alle de andre kunne allerede dansene, selv Katja. Laura prøvede at følge med. I starten var det svært, men efterhånden blev det lettere. Hun lod sin krop følge musikken. Der kom hurtigt sved på panden, det var en sjov måde at træne på. I pasusen satte folk sig i små grupper, hvis Laura havet været alene, vidste hun ikke hvad hun skulle gøre, men nu var hun sammen med sin bedste veninde. Laura satte sig ned på gulvet og drak en masse vand. Katja dansede videre og sang alle mulige sange. Hun rev Laura op fra gulvet og de dansede. De slog sig løs. En pige og den anden dreng deltog i deres meget underlige dans. Der blev grint så meget, at de alle fik ondt i maven.

Laura ville klart komme igen, der var jo vildt hyggeligt. De to person, som deltog i dansen, hed Oscar og Anna. "OMG - Jeg bliver nød til at stoppe med at ryge, hvis jeg skal overleve endnu en zumba-time" sagde Oscar og tændte en smøg. Det samme gjorde Katja og Laura. Anna havde en fed stil. Det var lidt hippie agtigt, uden at være for gammeldags. "Hvis I skulle vælge en kendt som idol, hvem skulle det så være?" spurgte Katja. "LADY GAGA eller Sarah Jessica Parker" sagde Oscar, mens han bøjede håndledne. "Lily Allen" sagde Anna. Laura vidste ikke hvem Lilly Allen var, men navnet lyd sejt. "Taylor Swift" sagde Laura. Taylor Swift var altid så ærlig i sine sange og så havde hun den der blide, dejlige stemme. Plus, hendes stil var helt i top. "Hvad med dig Katja?" Hun smilte. "Eminem, fordi han siger alting lige ud, i sine tekster. Jeg ser meget op til ham. Han siger også sin mening og vil ikke acceptere at andre bestemmer over ham." De talte videre i lang tid og udvekslede numre.

Kapitel 19

I skolen ignorede Casper hende. Laura fik det dårligt, det var hendes skyld. Hvorfor kunne hun ikke bare være hans kæreste? Nu havde hun jo midstet ham. Det var ham, som var hendes første gang og hendes første ky... Næ, Laura havde kysset en anden, før Casper. Kom hun i tanke om. Hun kunne ikke huske hvad han hed, men han hjalp hende og snavede godt... Hvem var han?

Der var dømt DVD-aften. Katja holdte den, da hun havde et KÆMPE værelse og et KÆMPE tv. Laura fik lov til at invitere en, som så blev Jesper. Mohammed, Jonas og Casper kom også. Laura var bange for at det kom til at blive vildt akavet, men de måtte komme videre. Katja havde inviteret en masse andre, som Laura ikke kendte. De blev vist 20 personer i alt. Jesper kom før de andre og hjalp med at gøre klar. Tæpper, maddraser og puder blev sat frem, så folk bare kunne tage. Snacks og sadavand blev også sat frem. Da folk begyndte at komme sad Jesper og Laura i sofaen og talte. "Jeg er blevet gode venner med mine forældre" sagde Jesper glad. "Sådan!" de gav hinanden et kæmpe kram. Laura blev prikket på skulderen, det var Jonas, Mohammed og Casper... Åhh nej tænkte hun. Nu ville Casper sikkert tro at hun prøvede at gøre ham misundelig. De hilste alle sammen pænt på hinanden, undtal Casper og Laura. Laura prøvede at kramme Casper, men han gav hende et hurtigt klap på skulderen og smuttede over til nogle andre. Trist satte Laura sig mellem drengene. De sad alle sammen og hyggetalte, ind til Katja slog med en ske på et glas. "Hej alle sammen" sagde hun stolt. "Velkommen! I kan tage maddraser og fordele jer i rummet, derefter kan i tage hvad I så vil have, imens sætter jeg en film på, efter lodtrækning."

Jonas og Laura tog én maddras hver, der kunne de sidde fire personer. Den første film var Greas. Alle deltog i sangene og dansene, det var vildt fedt! Alle, undtal tre personer, og en af de tre personer var bitchen. Hvorfor havde Katja inviteret hende? Da filmen var noget til >>summer loving<< satte Katja filmen på pause og sagde: "Lad os vælge roller!" Igen trak de lod og delte rollerne ud. Laura blev Sandra Dee. Selvfølgelig, tænkte Laura, og nu bliver Casper sikkert Danny Zuko, men det blev han ikke. En, som hed Tobias, blev ham. Tobias var ikke en fremmed for Laura. Da hun så ham, genkendte hun ham straks. Han var hendes første kys. Laura blev varm inden i, han var lige så lækker som sidst! Katja begyndte filmen igen, og alle begyndte at danse og synge. Alle kunne alle sangene, det var helt fantastiskt! Da >>You're the one that I want<< kom, blev der grint meget. Tobias gjorde det nemligt alt perfekt, han var lige pludselig blevet Danny Zuko, bare mere sexet. Efter >>You're the one that I want<< var færdig begyndte  Rizzo og Kenickie at snave (Katja og en lækker fyr), ligesom i filmen. Humøret var i top, alle var glade!

Efter filmen satte Laura og Tobias sig ned sammen. "Kan du huske mig?" smilte han. "Year" sagde Laura og kunne mærke, at hun begyndte at svede. "Kan du så også huske det her?" han gav hende et blidt kys. Laura nikkede og de kyssede igen. De glemte de andre, de glemte hvor de var. Det eneste de fokuserede på, var hinanden. Resten af aftenen lå Laura i Tobias' arme. Hun følte sig tilpas. Hendes følser for denne dreng var ægtere end noget andet. Mon dette kunne forandre sig til et forhold?...

Grease trailer - http://www.youtube.com/watch?v=xscJ3C4bUYE&feature=related
Summer nights - http://www.youtube.com/watch?v=aXlnMveRt-Y
You're the one that I want - http://www.youtube.com/watch?v=17mZgWfHSL8&feature=related

Kapitel 18

Det var aften da Laura tog hjem til Casper. Det var ham som åbnede. "Hej skat" sagde Casper og gav hende et kys. Laura lagde ingen føelser i kysset. "Hvad er der galt?" "Vi skal tale sammen, vil du ikke gå en tur, med mig?" Uden at svare tog Casper sine sko og sin jakke på, og gik med. Laura tændte en smøg og sagde: "Jeg har tænkt og fundet ud af noget." Der gled en tåre ned af Caspers kind. "Jeg synes ikke at dette forhold skal fortsætte." Endnu en tåre kom fra Casper. "Elsker du mig ikke?" Hans stemme var skiner. "Som ven, men ikke som kæreste." Tavshed. Laura tog et sug fra sin smøg. "Vi kan stadig være venner, ligesom før." Hun tog fat i hans hånd, men han trak den til sig. De passerede et bus-stop-sted, Casper satte sig ned og skjulte sit ansigt i armene. Laura kunne ikke lide at se ham græde. Se ham ulykkelig og vide at det var hendes skyld. "Jeg elsker dig" snøftede Casper og kiggede hende lige ind i øjene. Han lignte en, som havde mistet et familiemedlem forevigt. Hun satte sig på hug overfor ham og lagde sin hånd blidt på hans lår. "Jeg elsker også dig, men på en anden måde." Laura havde aldrig været ærligre i sit liv, og hvad fik hun ud af det? En fortabt ven. "Jeg elsker dig" gentog Casper og rystede på hovedet. Laura satte sig ved siden af ham, lagde sine arme omkring ham og trak ham ind til sig. Han græd, hendes jakke blev helt fugtig, der hvor hans ansigt var.

Så begyndte han at grine, Laura blev forvirret. Var han glad eller ked? "Jeg har været lun på dig i så mange år", grinte Casper, "Nu troede jeg endelig, at jeg havde dig. At du var min og jeg var din." De stod begge og kiggede ud i luften, deres hoveder var fyldt med tanker, hvad nu? "Jeg elsker dig, og jeg har været så glad, lige siden vores første kys." Laura overvejde at kysse Casper nu. Den følsomme dreng, der sad og græd ved siden af hende, skulle ikke behandles sådan. Men ved at kysse ham, gav hun op på sine ord, hun elskede ham jo ikke, som kæreste. "Vil du være lidt alene?" spurgte Laura, i håb om, at han sagde ja. Hun måtte væk, før hun gjorde noget dumt. Han sagde ikke noget, tårene kom tilbage. "Jeg tager hjem" sagde han så endelig, efter 5 minutter. Han rejste sig op og gik, uden at give et kram, uden at sige farvel, uden at se på hende. Var det det? Kan man virkelig ikke gå tilbage som venner, efter et forhold?

Kapitel 17

Den første gang, blev hurtigt til den tredje gang, som hurtigt blev til den syvende gang, osv. Det var normalt at Casper og Laura havde sex flere gange om ugen. Én gang blev de opdaget af hans mor... Pinligt! Laura og Casper skyndte sig bare at tage fat i dynen og gemme sig under den, mens Casper råbte "MOR!? HVAD LAVER DU?" "Je-je-jeg har bagt kage, hvis I ville have et stykke" stammede hans mor gik af værelset, men man kunne høre hende grine igennem døren.

"Vil du ikke være min kæreste skat?" spurgte Casper en dag på havnecaféen. Da de andre sad omkring dem, følte Laura at hun var tvunget til at sige ja, men hun kunne ikke finde ud af om hun var forelsket eller ej. Casper blev ihvertfald glad.

"Jeg er i tvivl" sagde Laura en dag hjemme hos Katja. "Om hvad dog smukke?" "Jeg ved ikke om jeg føler det samme for Casper, som han gør for mig. Jeg ved ikke om jeg overhoved elsker ham" ordene lyd hårde, men de var sande. Katja satte sig hen til Laura og så hende dybt i øjnene. "Sig det til ham, lige ud. Du skal ikke være sammen med en som du ikke elsker. Gør' hvad der er bedst for dig. Det er okay at være egoistisk, i denne her situation." Selvom Katja havde givet hende dette gode råd, var hun stadig i tvivl. Hvad var det hun følte? Katja gik over på sin computer og viste Laura en sang. En sang der handlede om kærlighed, men ikke det der med kærester. Sangen handlede om hvad kærlighed betyd. Sangen fik overbevist Laura, hun elskede ikke Casper som kæreste, men hun elskede ham som ven. "Jeg bliver nød til at slå op med ham..."

The Script - This is Love - http://www.youtube.com/watch?v=LglGc2sVqyE&feature=related

Kapitel 16

Laura følte sig hjemme hos Katja. Der opstod ikke en pinlig tavshed, noget tidspunkt. De talte om alt og intet. De spiste is med vildt meget krymmel og drak sommersby. Det var en opvarmning, for de skulle til fest i nat. Katja havde allerede valgt tøj, men ville vildt gerne hjælpe Laura. "Du skal have de her sko på, med den her kjole, den her jakke..." Katja smed alt muligt tøj i hovedet på Laura. Laura kæmpede med at gribe og samlede hurtigt de ting hun tabte op. Skoene Katja havde valgt var stilletter. Laura var usikker i stilleter, hun følte sig ikke fast på jorden. "Du går vildt godt!" sagde Katja og begyndte at lægge sin makeup. Talte Katja sandt? Eller turde hun bare ikke sige det ligeud. Nej. Katja var den ærligste person, Laura kendte, hun sagde altid alting ligeud. Laura måtte virkelig gå godt i stilletter.

Det var tøseopvarmning, så der kom også to andre tøser. Nogen fra Katjas venneomkreds. Den ene af dem var virkelig sød, men den anden var virkelig en bitch. Efter én genstand begyndte bichten med: "uhhh, hvor er jeg dog fuld!" Alle rollede bare med øjenene og ignorede bitchens handling. De tog en taxa ud til den person som holdte festen. Ingen af tøsserne kendte værten. Det var vist Jonas', vens, kusines kæreste, som holdte festen. Men det var ligemeget, en fest en er fest. Casper var der allerede og skyndte sig hen til Laura. Han førte blidt sine hænder på hendes hofter og kyssede hende. "Du er blevet højere skat" grinte han og gik op til baren for at hente drinks. "Hva' fanden ser han i dig?" sagde bitchen. Selvom det gjorde ondt på Laura, ignorede hun det og gik. Jonas hoppede ind foran hende og råbte "Hejsa!" De gav hinanden et kæmpe og langt kram. Casper kom med drinksne, "Til den smukkeste pige i verden". Laura grinte, som om han virkelig mente det. Hun tog en slurk af drinken og begyndte at hoste, fuck den var stærk? Hvad var det engenlig hun drak?

Laura var ude og ryge alene, der var selvfølgelig mange andre mennesker, ude foran, men hun talte ikke med dem. Bitchen kom hen til hende. "Giver du ikke en smøg?" Laura havde inderst inde ikke lyst til at give bitchen en. Men hun besluttede sig for ikke at være et dårligt menneske og gav en. Først kæmpede bitchen med at tænde den, der gik 10 minutter. Flabet tændte Laura en ny på få sekunder. Bitchen tog et sug og hostede derefter røgen ud. Havde hun overhovedet røget før? Da bitchen holdte op med at hoste tog hun et sug og pustede røgen ud, uden at indhalere. Nu var det sikkert, bitchen havde kraftedme ikke røget før, hun gjorde det sikkert kun for at være sej. "Ryger du stadig skat?" Casper var kommet ud til hende. "Skal vi ikke smtte hjem til mig? Jeg er ikke rigtig i festhumør." Laura rejste sig op og nikkede, "så lad os skride"

Laura tog sine sko og jakke af og lagde sig på Caspers seng. Casper lagde sig også i sengen, så de lå og kiggede på hinanden. Han rykkede sig tættere på hende og kyssede hende. Efterhånden begyndte de begge at smide tøjet, mens de kyssede. Den aften skete det. Laura var ikke længere jomfrue. Men hun var heller ikke i et forhold. Hvad var hun for Casper? Var hun stadig bare hans bedste veninde, eller mere?

Kapitel 15

"Skal vi ikke tage hjem skat? Klokken er 00:00." Laura rystede på hovedet, "jeg bliver lige lidt længere, du må godt tage hjem" Casper var tydeligt imod hendes ord, men adlyd. Han tog sine ting, gav hende et sidste kys og forsvandt ud af døren med Mohammed. Katja lænte sig ind mod Jonas. "Jeg kunne godt bruge noget pik" sagde hun trist. Jonas gjorde store øjne og fik stammet et "øhm? O-o-okay" frem. Derefter brød Katja, Louise og Laura ud i grin. "Du er så tændt lille bror! Hun mener det jo ikke." Fornærmet og sur tog Jonas hjem, hans undskyldning var, at han var træt. Katja sagde også farvel, men ikke med et knus. Hun gav Laura et kys på munden. "Nu håber jeg ikke Casper bliver misundelig" grinte hun og forlod caféen. Der var ikke flere mennesker tilbage, udover Laura og Louise.

"Hvem betaler alt det vi får her?" spurgte Laura. Det var et spørgsmål hun længe havde tænkt over. "Det er gratis for Jonas, mig og vores bekendte. Ser du Laura, vores sted-far ejer havnecaféen." "Stedfar?..." tænkte Laura højt. "Kom her" sagde Louise og klappede blidt på en stol. Laura satte sig. "Det er på tide, at du får noget at vide om Jonas og jeg. De andre ved det allerede." Havde de virkeligt holdt noget skjult for Laura, hun syntes ellers at de alle havde været så åbne over for hende. "Da Jonas var 3 og jeg var 8, kom vi på et børnehjem. Det var fordi: Vores far sad i fængsel og vores mor drikkede. Der var ikke nogen plejefamilier, som ville have to børn på en gang. En rar gammel dame adopterede os, 3 år senere. Hun var en rigtig gammel og kunne derfor næsten ikke noget selv. Det var mig som passede på os alle tre, i en alder af 11. Jeg passede min skole, Jonas, damen, rengøringen, maden, indkøbningen, regningerne, ja... Alt. Efter et halvt år døde damen af alderdom. Min mor havde stoppet sit alkohol-misbrug og fik os hjem. Alt gik godt, indtil vores far kom ud af fængslet og opsøgte os. Han sad inde pga. børnevold mod os, og voldtægt mod vores mor og tre andre kvinder. Vores mor var bange og græd hele tiden. Det gjorde ondt at se hende sådan og det gjorde ondt at tænke på min far. Alt blev for meget for mig, så da jeg var 12 begyndte jeg at skærer i mig selv. Da Jonas var 13, opsøgte han vores far alene, og fortalte ham, at han skulle glemme os. Vi har ikke hørt noget fra ham siden. Nu har vores mor fundet en dejlig mand, og jeg er ikke længere cut'er. Alligevel går Jonas, vores mor og jeg rundt med tanker om far. Han er jo stadig der ude et sted. Det er derfor Jonas godt kan bryde ud i gråd." Laura sagde ikke noget, fik det dårligt. "Men lov mig Laura, at denne viden ikke vil pårvirke din måde at behandle os på. Se på Katja f.eks. Hun laver stadig grin med Jonas, selvom hun ved det."

Da Laura tog hjem den aften, tænkte hun på andre end sig selv. Der var andre som sikkert havde det meget dårligre end hende, de viste det bare ikke. Med små tåre ned ad kinden gik hun ind af sin hoveddør. "Hvor har du været Laura!?" Hun ignorede det hendes forældre sagde, indtil de tie stille. "Mor og far... Jeg elsker jer!" tudbrølede Laura. Hendes forældre så forvirret ud, men gav hende et stort kram. "Ikke græde lille pus, vi elsker også dig og vi vil altid være her." Hendes mor pegede på sit bryst, der hvor hjertet sidder...

Kapitel 14

Dagene var begyndt at blive en rutine for Laura. I skole og så på havnecaféen. Lektierne var blevet sat til side. Når de endelig blev lavet var det om natten... Dette var endnu en normal dag for Laura. Hun mødte op i skolen, men tænkte igennem hele timen: Hvad laver jeg her? Hvorfor er jeg her? Hun kunne lave så mange andre sjove ting end, at sidde i et lille lokale med 20 andre unge. Hun kunne være på havnecaféen? Laura havde hørt om pjækning, men aldrig selv pjækket. Mon hun kunne? Var hun stærk nok til at droppe nogle timer, droppe noget undervisning? Det var jo alligevel ikke fordi hun lærte så meget, da hun bare sad og så ud i luften, med hovedet fuld af tanker. Selvom hun tænkte på at pjække, blev hun i skolen til hun havde fri. Ifølge hendes plan, skulle hun hen til havnecaféen. "Vil du følges?" spurgte Casper, han vidste selvfølgelig hvor hun skulle hen. "Hvorfor ikke?" Smilte Laura. De gav hinanden et hurtigt kys og gik hånd i hånd hen til cyklerne. Laura kigge fortabt på Casper, da han åbnede sin cykel. "Jeg har ikke min cykel med idag, ses på havnecaféen." sagde hun og begyndte at gå væk fra ham. "Hey vent lige skat! Du kan da sidde bag på..." Laura tog imod tilbuddet, men var meget usikker. Hun havde aldrig siddet to på en cykel. Hun satte sig på det kolde metal og holdte godt fast om Casper, i frygt for at falde af. Da de cyklede kunne Laura mærke , at han havde prøvet det før. Hun kunne mærke vinden i håret og mærke trygheden fra Casper. 

Katja var i party-humør og dansede mens hun skreg: "Love is in the air!" og pegede over på Laura og Casper som sad sammen i sofaen. Måske skulle de være mere end venner? Hvorfor kun venner? "Jeg tager lige med drengene i kiosken skat." sagde Casper og gav Laura et hurtigt kys. Jonas, Mohammed og Casper forlod havnecaféen. "Han er jo helt skudt i dig!" grinte Louise og servede endnu en omgang af det sædvanelige. "I passer godt sammen smukke!" sagde Katja, da hun satte sig ved siden af Laura. "Jeg ved ikke, vi er jo ikke kæreste.." Katja afbrød Laura med "Endnu! Det skal nok komme, jeg kan føle det." Laura rystede på hovdet. Katja virkede mere begejsret over dette kommende forhold, end Laura gjorde. Hun kunne ikke rigtige finde ud af, om dette forhold var noget hun ville have. "Kom dans med mig!" råbte Katja og trak Laura gennem hele caféen.  

Da drengene kom tilbage, var Casper straks over hos Laura. "Jeg har savnet dig" sagde han og begyndte at kysse hende. Laura syntes lidt at det var akavet. De stod bare og snavede blidt, mens deres venner var omkring dem. Det var som om Casper bare lukkede dem ude og KUN tænkte på Laura. Var han mon forelsket i hende?

Den sang, Katja skreg: John Paul Young - Love Is In The Air  - http://www.youtube.com/watch?v=NNC0kIzM1Fo

Kapitel 13

Mor og far var ikke glade da Laura kom hjem. "Hvor har du været, vi har været så bekymret." De forstod slet ikke at Laura havde ting at tænke over, at hun ikke kunne overskue sine forældre, lige den dag. Casper... Casper sad fast inde i hendes hoved, hvordan ville det være i skolen? Ville dette kys ødelægge deres vanskab. Det venskab Laura havde kæmpet med at bygge op?

Hun ville ikke i skole mandag. Overbeviste sig selv om at hun var syg, men kunne ikke overbevise sine forældre og blev tvunget i skole. Da Laura så Casper længere nede ad gangen, blev hun kold og stivnede. Hvad skulle hun gøre? Hvad skulle hun sige? Mens hun tænkte gik Casper mod hende. Fuck, han havde set hende. "Hey Lau" sagde han og gav hende det normale venskabs-kram. Det var som om han havde glemt kysset. Nu burde Laura være glad, var det ikke det hun ville have? Ville hun ikke have at kysset ikke skulle påvirke venskabet? Men nej, alt inde i hende ville have at han skulle sige noget. Sige sin mening, reagere på at de havde delt mundsalv i over 30 sekunder! Hvorfor gjorde han ikke noget. Da dagen næste var overstået, tænkte Laura: Hvorfor reagere jeg ikke på kysset. Hun havde slet ikke nævnt kysset, ligesom Casper. Men da Laura skulle til at forlade skolen, tog Casper hende i hånden. "Vi skal tale sammen" De gik ud på toilettet. "Angående i lørdags" startede Casper ud med. "Jeg fortryder ikke kysset" Nej, tænkte Laura, men det gør jeg. "Der er et eller andet ved dig Laura" Casper lænte sig længere hen mod hende. "Som tænder mig" "Jeg ved ikke rigtigt" tøvede hun, for at vinde mere tid. Men hendes tøven blev afbrudt af et kys. Et kys som forvandlede sig til et snav og varede mere end et minut. Et kys som ikke blev stoppet. Et dejligt kys...  

Kapitel 12

Laura vågnede, med en underlig fornæmelse i munden, en ting var sikker, hun skulle drikke noget vand med det samme. Hun satte sig op i sengen og fik øje på Jesper, hvad lavede han i den samme seng som hende? Hun klemmete hans næse, indtil han vågnede. "Hvad fanden laver du!?" råbte Jesper og satte sig surt op i sengen. Laura kunne ikke huske alt, aftenen var der for hende, men hun følte at flere ting manglede. "Der er vist en som har en seriøs omgang tømmermænd" sagde Jesper og viftede sin hånd foran Lauras tomme blik. Hun rystede sit hoved og prøvede at fokusere. De gik ned i køkkenet og drak begge et glas vand. Hver gang Laura tænkte på morgenmad lavede hendes mave knuder og hun fik kvalme. Det lignte ikke at der havde været fest aftenen før. Alt var ryddet op og værdigenstandene var tilbage på deres sædvanlige pladser. Katja kom ud i køkkenet med frisklangt make up og løbetøj. "God morgen!" sagde hun og satte noget vand til kog. "Hvordan kan du være så frisk?" spurgte Jesper som var lige så overrasket som Laura. "Fordi jeg holdte mig på 7 genstande igår." Laura kunne ikke huske sit antal genstande, skulle man tælle det?  "Hvad lavede I to igår?" spurgte Katja med nysgerige øjne. "Ikke noget?" sagde Laura og kiggede over på Jesper med et tvivlet blik. "Lad nu vær' Jeg så jer to ligge i ske her til morgen i et af gæsteværelserne." Nu blev Laura selv i tvivl, havde hende og Jesper lavet noget?

"Vi har ikke lavet noget" sagde Jesper for tredje gang ude på teressen. Han sagde det bare, ud i den blå luft. Laura og Jesper sad udenfor og røg. "Det ved jeg godt" sagde Laura lidt irreteret. Laura kunne ikke lade vær' med at tænke på Casper. Hvorfor havde han kysset hende? Måske var han virkelig fuld, men hvorfor havde Laura så kysset igen? Så vidt hun huskede varede kysset i mere end 30 sekunder, før hun trak sig væk. Katja kom løbende ud til dem, "I bliver nød til at smutte, mine forældre er på vej hjem." Jesper og Laura røg deres smøg færdig og løb ud af hoveddøren. "Hvor skal vi tage hen?" spurgte Jesper. Laura var hurtig til at sige "Ikke hos mig, mine forældre dræber mig bare." "Tja... Vi kan heller ikke være hos mig." De satte sig på en bænk, altså: Jesper satte sig ned og Laura lagde sig ned med sit hoved på hans skød. Hun lukkede sine øjne og prøvede at lukke sine tanker væk, men der var for mange af dem. Langsomt forsvandt hun væk i en dyb, dyb søvn...

Taio Cruz - Hangover ft. Flo Rida - http://www.youtube.com/watch?v=dLhFDYQHDQY