Laura kiggede ud i luften med blanke øjne. De andre havde lagt mærke til det. "Hvad er det Laura?" spurgte Katja. "Jesper har været ude for en ulykke, en bil-ulykke." Så begyndte hun at græde, det tog hårdt på hende. "Jeg må ud til hospitelet" sagde Laura og rejste sig op. "Jeg giver dig et lift" sagde Jonas og tog hende i hånden. Katja gjorde hende hurtigt opmærksom på, at hun bare skulle ringe. Anna og Oscar ønskede hende held og lykke. Mohammed... Han sagde ikke en skid. Jonas havde en knallert, men ingen hjelm og intet kørekort. Hvis de blev opdaget af politiet ville de få en kæmpe bøde. Men de kunne ikke vente, Laura ville hurtigt ud på hospitalet.
Da de var ved hospitelet, blev Laura sat af. Hun takkede Jonas og smuttede der ind. "Jesper Lund!" råbte hun forpustet til damen i reseptionen. "Rolig nu, er du familie?" "Nej?" sagde Laura og vendtede på at svar. "Så kan jeg desværre ikke give dig oplysninger om Jesper Lund." Laura gik nu fra ked til pisset af. "Hvad fanden mener du!? Han har været ude for en ulykke, og hans mor bedte mig om at tage ud på hospitallet. Fordi hun er i fucking Jylland!" "Hvis du ikke kan tale pænt, må jeg bede dig om at gå ud, jeg kan ikke hjælpe dig unge dame." "Laura?" Der var en som råbte på hende, det var Lukas, Jespers bror. "Det var godt du kom." De gav hinanden et kram. "De har ført Jesper væk, prøver på at få liv i ham igen" De begyndte begge at græde. Hvis Jesper døde, vidste Laura ikke hvad hun skulle gøre...
Først nu, åbnede Laura øjnene. Jesper var hende bedste ven. Jesper var den bror hun aldrig fik. Uden Jesper, ville hendes liv ikke være noget værd. Jesper var den person som betyd noget. Også selvom det havde været svært for Laura at se. Hendes make up var øddelagt, hun havde sorte streger helt ned til kinderne. Lukas og hende sad i venteværelset og ventede på svar. Laura sendte en sms til Tobias, de skulle havet været sammen idag, men hun droppede det. Lige nu var det Jesper der talte, og så kunne denne lækre dreng være ligemeget. Laura gik ned for at ryge, der stod også andre mennesker. Laura kiggede på folk der kom og gik. Nogen var glade, andre kede. Så kom den person, som hun ikke ønskede at se lige nu, men gerne ville tale med, Casper. Hvad skulle han på et hospital?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar