"Du bliver nød til at sove lidt" Laura var igang med sin femte kop kaffe på tre timer. Hun kunne ikke få sig selv til at sove. Hun blev nød til at være der for Jesper, hvert eneste øjeblik. De havde fået liv i ham igen, men kun halvt... Han lå nu i koma. "Læg dig nu lidt ned" Lucas ville gerne hjælpe Laura, han havde en ide om at hun ville få det bedre, hvis hun fik noget søvn. Han tog hendes kop ud af hånden på hende, og stilte den på det lille bord. Derefter trak han hende ind til sig, så hun kunne slappe af. Han lå og nussede hendes hår. De lukkede begge øjenene, de var begge trætte. Det eneste de begge ventede på, var at Jesper ville åbne øjnene, blive okay igen. Laura lovede sig selv, aldrig at over se Jesper igen. Han var hendes bedste ven. Han var den bror, hun aldrig fik. Han var den person, som betyd aller mest for hende...
Laura gik ned, for at få noget frisk luft. Hun havde nu været på hospitalet i fem døgn. Lucas var den der skaffede mad og smøger. Lauras øjne var helt råde, hun havde aldrig grædt så meget før. Jespers mor og far havde besøgt ham flere gange, men havde været nød til at gå igen. Hvis de ikke gik på arbejde, ville de miste deres jobs... Da Laura var nede i gården tændte hun sin telefon, den havde været død i tre dage pga. strøm-mangel. Endelig havde hun fået sin oplader. Der var så mange ubesvarede opkald og endnu flere sms'er. Det var for uoverskueligt og derfor trykkede Laura på én knap. Delete. Hun ringede derefter til Katja.
"Laura, er du okay?" - "Det ved jeg sq ikke rigtig, har det afhelved til, jeg håber snart at Jesper vågner." - "Skal jeg komme forbi?" - "Nej, jeg klare det nok, bare lov mig at være i live når jeg kommer hjem." - "Selvfølgelig skat, vi ses."
Laura skrev en hurtig >>Jeg har det godt<< sms til sine forældre. Det var ikke fordi hun havde lyst, men hun gjorde det for sine forældre. Hun havde det i virkeligheden vildt dårligt, men hvis hun skrev det til mor og far, ville de komme ud og hente hende.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar