Kapitel 30

Det var lidt pinligt at have Tobias med syntes Laura. Katja var nemlig helt vild spændt og spurgte Tobias om 100 forskellige ting. Jonas og Mohammed flygtede ud i baglokalet, for at tale med Louise. Katja smuttede også ud i baglokalet, da det gik op for hende, at hun var lidt irriterende. "Du har nogle søde venner" grinte Tobias. Laura rullede med øjnene. "Hvis du ikke vil være her, så kan vi godt gå" "Nej, nej" sagde Tobias og holdte om Laura. "Det er helt fint her, så længe det er os to." De begyndte at kysse, men blev afbrudt af to personer, som satte sig i sofaen ved siden af. Casper og bitchen...

"Hej Laura, og hvem er du?" spurgte Casper. "Jeg er Tobias" de gav hinanden hånden. "Det her er min kæreste Ida" Det var som om det gjorde ondt på Casper at sige de ord. Min kæreste Ida. Han havde det ikke godt. "Er I to sammen?" Tobias kiggede Laura i øjnene og stilte det sammen spørgsmål: "Er vi to sammen?" Der gik nogle sekunder, før det gik op for Laura, at Tobias lige havde spurgt, om de skulle være kærester. "Vi er sammen" sagde hun så og gav Tobias et kys. Bitchen gav også Casper et kys, men han afviste hende, ved at vende hovedet flere gange. "Jeg skal lige på toilettet" sagde Ida og rejste sig. "Kan du ikke lige vise mig vej, til drenge-toilettet?" sagde Tobias. "Vi ses om lidt skat." Tilbage sad Casper og Laura. "Elsker du ham?"Laura nikkede. "Elsker du hende?" Casper rystede på hovedet. "Nej.. Jeg elsker dig." "Du kan da ikke blive ved med at elske mig" "Jo, ligesom at du sikkert kan blive ved med at elske ham. Laura, jeg elsker dig, og det har jeg altid gjort." Laura satte sig hen ved siden af ham. "Hvis du virkelig elsker mig, hvorfor er du så sammen med Ida?" Han lænte sig ind mod hende. "Fordi jeg tvinger mig selv til at kommer videre, men sandheden er, det kan jeg ikke." De kiggede hinanden lige ind i øjnene. Og så kyssede Casper Laura, Laura reagerede før hun tænkte og gav Casper en lussing. "Undskyld Casper.." sagde hun så og holdte om ham. "Det var ikke min mening at slå dig, men du må forstå, at jeg er sammen med Tobias. Jeg elsker ham. Jeg elsker også dig, men som ven, og det har altid været som ven." Han snøftede og tårene ladte på Lauras skulder. Tobias og Ida kom tilbage. "Hvad fanden laver du med min kæreste!?" sagde Ida. "Kan du ikke se at din kæreste har det dårligt og Laura trøster ham?" sagde Tobias fornermet til Ida og gik hen til Casper og Laura. "Er du okay mand?" "Jaja" Var Laura den eneste person, som kunne se at Casper løj, han var langt fra okay. Og de var intet hun kunne gøre. Jo... Hun kunne finde sammen med ham og leve et forhold på en løgn igen. Men så gik hun mod sine egne føelser for Tobias...

"Jeg tager hjem, kommer du Casper?" Efter fem minutter uden nogen reaktion fra nogen som helst forlod Bitchen havecaféen. Hun var så fisse-fornærmet at det gjorde ondt. Hvorfor var det lige præcis at Laura kendte en som hende. Laura ville aldrig kunne møde en person som hed Ida igen, uden at få et dårligt...

Kapitel 29

Lauras forældre var glade for at se hende. De havde savnet hende vildt meget. Laura vendte tilbage til havnecaféen. Hendes hverdage gik hurtigt sammen med Jonas, Mohammed og Katja. Nogle gange var Casper der også, men han havde altid sin kæreste med... Bitchen Ida... De sad og kysse-nussede i sofaen hele tiden. Laura kom i tvivl. Var alt det Casper havde sagt til hende sandt? Det virkede bare som om han var kommet videre.

"Hvordan ser dit kærligheds liv ud Jonas?" spurgte Katja ham. Han grinte lidt. "Jeg er det man kalder 100% singel" "Jeg er kun 80% singel" grinte Katja, "jeg har noget kørende med min fætters ven" Laura satte sig helt hen til hende. "Fortæl Katja!" Katja satte sig op. "Okay, jeg kan godt lide ham, han er super sød, men han er 20 år... Det er lidt gammel synes jeg. "Men hvad med dig Laura?" spurgte Jonas. "Hvordan går dit kærligheds-liv?" Laura blev rød i hovedet. "Jeg er 20% singel og 100% forelsket" Casper var der ikke. Hun ville aldrig kunne tale om sit kærligheds-liv. Når han sad med bitchen. "Ej Laura, hvorfor har du ikke taget ham med?" Laura trak på skulderne. Det havde hun slet ikke tænkt over.

"Hej skat" Det var den samme velkomst som altid. Når Laura og Tobias hilste på hinanden var det er "Hej skat" og derefter et kys. "Vil du ikke med på havnecaféen en dag? Det er der jeg hænger ud med mine venner hver dag." "Hvis det kan gøre dig glad" sagde han og gav hende et kys. "Jeg elsker dig" sagde han så. "Jeg elsker også dig" kunne Laura svare ærligt.

Kapitel 28

Badet var dejligt. Varmt. Da hun kom ud, tørrede hun sig med et håndklæde og tog noget rent undertøj på. Hun havde føelsen af renhed og hår-fri-hed igen. Hun tog en blå trøje på, åben. Så man kunne se hendes sorte bh og hendes sorte hipsters. Hun fik tørret sit hår kort med håndklædet og gik derefter ind på Tobias' værelse. Han sad og så TV i sin seng. Laura satte sig ved siden af ham. "Jeg har smidt alt dit tøj til vask, det lugtede" grinte Tobias. Laura grinte lidt med og holdte på sit smil. "Er du okay?" spurgte han "Efter alt der er sket?" Laura nikkede, men inderst inde, var hun ikke okay og det ville hun nok ikke være i lang tid. Tobias gik ud for at hente noget cola. Laura brugte tiden på at prøve, at tørre sit hår. Det ville jo være rigtig usmart, hvis hun lænte sig op af Tobias' skulder og efterladte et vådt mærke...

Han kom tilbage med en 1,5 liter cola og to glas. "Mine forældre, min kusine og hendes kæreste er taget i biografen, så det er kun os to" sagde han med et smil. "Perfekt" tænkte Laura. Da han satte sig ned, drak de lidt og cola og satte sig så til rette. De holdte om hinaden, mens han sappede. Han stoppede på TV2, der var en film, en klassiker, Grease. Hyggeligt. Det bragte minder. Laura følte sig tyrk hos Tobias... Mon dette var kærlighed? Da sangen Sandy af Danny kyssede de. Laura følte at det var det rigtige. Tobias var den rigtige. Tobias slukkede TV'et og fandt en komdom frem...

 John Travolta - Sandy - http://www.youtube.com/watch?v=LmyvYMk-Oqo&feature=related

Kapitel 27

Jesper havde fået et brækket ben fra ulykken. Han fik et par krykker og grinte meget af sig selv. Han kunne ikke finde ud af at bruge dem. Hans mor og far havde ikke kommet på besøg efter han vågnede. De havde for travlt på arbejdet. Men Jesper havde Laura og Lucas og de var der, hele tiden. De hjalp alle til med at pakke deres ting. Laura havde på den måde flyttet ind. Hun havde en masse ting med, som gjorde, at hun kunne være ude i flere uger. De tog alle tre hjem til Jesper og Lucas. Efter to døgn med dovneri og is, ville Jesper have at Laura skulle gå. Ikke fordi han ville smide hende ud, men han ville ikke have, at hun glemte sit liv. "Nej" sagde hun, "Jeg gider ikke efterlade dig, jeg var lige ved at miste dig." Jesper rystede på hovedet. "Skal du ikke være sammen med Katja, Jonas, Casper eller en anden?" Hun rystede på hovedet, der var intet, som kunne få hende til at forlade Jesper. Og dog: "Laura, jeg har ringet til en af dine venner, og han kommer og henter dig." Hun kiggede forvirret på Lucas. "Hvad?" "Jep, jeg ringede til en Tobias, som nu er på vej, for at hente dig." Nu blev hun sur. Hun rejste sig op og gik over mod Lucas. "Hvorfor? Jeg vil jo ikke tilbage til min gamle rutine." Han klappede hende blidt på skulderen. "Du har ikke noget valg, du kan ikke flygte fra dit eget liv"

Laura undrede sig meget over, hvordan Lucas havde fået fat på Tobias. Men hun spurgte ikke. Tobias var lækker som altid. Laura var smadret, hun havde ikke været i bad i fem døgn og gik rundt i pinke jogginbukser og en grå, XXL T-shirt. Hendes make up var grædt væk, på flere omgange og hendes hår var blevet sat i en hurtig hestehale, der var blevet sovet på tre gange. Tobias og Lucas lagde alle Lauras ting i bilens bagace-beret, mens Laura sagde farvel til Jesper. Hun vidste, at han kun mente dette godt. En blondthåret pige sad bag rettet. "Hva' så?" sagde hun, da Tobias og Laura satte sig bag ved. "Hej Laura, jeg er Julie, Tobias' kusine. Bare rolig, jeg er 18 og har kørerkort." Laura gav hende hånden og fik rømmet sig frem til et "Hej".

Det første Laura spurgte om var: Et bad. Tobias grinte, men viste hende derefter badeværelset og gav hende et håndklæde. Nu skulle Laura forvandles, hun skulle blive sig selv igen, se godt ud. I aften skulle hun nemlig score Tobias...

Kapitel 26

Laura holdte Jesper i hånden. Hun sad lige ved siden af hans seng i en stol. Hendes hoved var lænet ind over hende arm. Hun havde grædt sig selv i søvne. Forsigtigt åbnede Jesper øjnene. Han trak stille vejret og fik øje på Laura. Hun var lige ved hans side. "Laura?" hviskede Jesper forsigtigt, og prøvede at rykke lidt til hende. Hun vågnede, kiggede på ham. Så hans øjne, for første gang i lang tid. Hun begyndte at græde igen, men denne gang var det glædes tårere, hun gav ham et kram og råbte derefter på Lucas. Han kom løbende ind og gav sin lille bror et kæmpe knus. Alle græd, men alle græd af glæde.

Efter Jesper var blevet undersøgt af en læge, talte Laura med ham. Hun begyndte at græde, bare ved synet af ham. "Jeg har savnet dig.." Han kiggede på hende med et smil. "Hvor lang tid har jeg været væk?" "To uger" Han fik lige pludselig store øjne. "Og du har været her, hele tiden? Du har ventet lige ved min side, på at jeg skulle vågne." Laura nikkede, det lyd skørt, men Laura var den eneste person, som ikke havde forladt hospitelets grund i to uger. "Jeg elsker dig" hviskede Jesper og begyndte at græde. "Sikke nogle tudefjæser vi er mand, jeg elsker sq dig mere end noget andet"

Groove Armada - My Friend - http://www.youtube.com/watch?v=D2aNQFbxvGQ

Kapitel 25

Laura begyndte at forstille sig et liv, uden Jesper... Et mørkt liv. Et trist liv. Et liv, som hun ikke ønskede. Hendes gamle selvmords-tanker vendte tilbage. Hun ville aldrig kunne leve et liv uden Jesper. Han var hendes og hun var hans.

The day you slipped away
Was the day i found
It, won't be the same

Won't you wake up
I keep asking why.
And I can't take it
It wasn't fake it
It happened you passed by

 

Avril Lavigne - Slipped away - http://www.youtube.com/watch?v=k8zoN7w2nVw

Kapitel 24

"Du bliver nød til at sove lidt" Laura var igang med sin femte kop kaffe på tre timer. Hun kunne ikke få sig selv til at sove. Hun blev nød til at være der for Jesper, hvert eneste øjeblik. De havde fået liv i ham igen, men kun halvt... Han lå nu i koma. "Læg dig nu lidt ned" Lucas ville gerne hjælpe Laura, han havde en ide om at hun ville få det bedre, hvis hun fik noget søvn. Han tog hendes kop ud af hånden på hende, og stilte den på det lille bord. Derefter trak han hende ind til sig, så hun kunne slappe af. Han lå og nussede hendes hår. De lukkede begge øjenene, de var begge trætte. Det eneste de begge ventede på, var at Jesper ville åbne øjnene, blive okay igen. Laura lovede sig selv, aldrig at over se Jesper igen. Han var hendes bedste ven. Han var den bror, hun aldrig fik. Han var den person, som betyd aller mest for hende...

Laura gik ned, for at få noget frisk luft. Hun havde nu været på hospitalet i fem døgn. Lucas var den der skaffede mad og smøger. Lauras øjne var helt råde, hun havde aldrig grædt så meget før. Jespers mor og far havde besøgt ham flere gange, men havde været nød til at gå igen. Hvis de ikke gik på arbejde, ville de miste deres jobs... Da Laura var nede i gården tændte hun sin telefon, den havde været død i tre dage pga. strøm-mangel. Endelig havde hun fået sin oplader. Der var så mange ubesvarede opkald og endnu flere sms'er. Det var for uoverskueligt og derfor trykkede Laura på én knap. Delete. Hun ringede derefter til Katja.

"Laura, er du okay?" - "Det ved jeg sq ikke rigtig, har det afhelved til, jeg håber snart at Jesper vågner." - "Skal jeg komme forbi?" - "Nej, jeg klare det nok, bare lov mig at være i live når jeg kommer hjem." - "Selvfølgelig skat, vi ses."

Laura skrev en hurtig >>Jeg har det godt<< sms til sine forældre. Det var ikke fordi hun havde lyst, men hun gjorde det for sine forældre. Hun havde det i virkeligheden vildt dårligt, men hvis hun skrev det til mor og far, ville de komme ud og hente hende.

Kapitel 23

Casper fik øje på Laura, han kiggede underligt på hende. Hun prøvede at kigge væk, skulle denne samtale virkelig ske nu? "Hvad er der sket?" spurgte han forsigt. Laura rystede på hovedet. "Virkelig? Nu vil du tale med mig?" Folk havde deres opmærksomhed på Casper og Laura. "Hvad er der sket?" spurgte han igen. Laura tog et sug og sagde. "Jeg troede at det var let at gå tilbage som venner... Men du har virkelig ødelagt det her venskab" Casper kløede sig i håret. "Jeg har jo ikke gjort noget..." "PRÆCIS! Ikke at gøre noget, er værre end at gøre noget. Det der pis med at behandle mig som luft er værre end at svine mig til." Casper kiggede hurtigt over på sin mor og råbte "Du kan bare gå ind, jeg kommer senere." Laura kiggede væk, prøvede at ignorere Casper, men det lykkes ikke. "Hver eneste gang jeg ser dig, så tænker jeg på os. Det dejligste forhold, jeg nogensinde har haft. Med den eneste pige jeg nogensinde har elsket og stadig elsker." Laura begyndte at græde igen. Hvorfor skulle Casper elske hende? Og hvorfor skulle Jesper være på hospitalet? Hvorfor skulle alt være så forvirrende. Alt var forandret. Før tiden lavede Laura ingenting og var meget ensom, nu skete der for meget. For meget drama. "Er det fordi du kan lide en anden?" "Hvad?" spurgte Laura. "Jeg så dig til sleepoveren, du ved Tobias?" Laura lukkede øjenene. Hvad skulle hun dog sige? Sandheden gjorde alligevel intet godt. Hvorfor var hun så ærlig overfor Casper? "Ja.. Jeg kan godt lide ham, men jeg ved ikke hvad der sker mellem os" Casper tøvede, man kunne se at han var lige ved at græde. "Jeg har haft sex med en anden..." sagde han så, som om de stadig var i et forhold. "Og? Vi er ikke sammen mere..." Han kiggede ned i jorden. "Det var bare ikke det samme, som der med dig. Det er som om jeg har lært min krop, kun at tænde på dig." Laura tændte en ny smøg. "Hvad hedder hun?" Han tøvede "Ida Rosengaard" Navnet gav Laura gåsehud og fik hende til at klojs i røgen. Bitchen... Hun var så skide misundelig på hende og Casper, og nu... Nu havde Bitchen, Ida, været sammen med Casper...

Kapitel 22

Laura kiggede ud i luften med blanke øjne. De andre havde lagt mærke til det. "Hvad er det Laura?" spurgte Katja. "Jesper har været ude for en ulykke, en bil-ulykke." Så begyndte hun at græde, det tog hårdt på hende. "Jeg må ud til hospitelet" sagde Laura og rejste sig op. "Jeg giver dig et lift" sagde Jonas og tog hende i hånden. Katja gjorde hende hurtigt opmærksom på, at hun bare skulle ringe. Anna og Oscar ønskede hende held og lykke. Mohammed... Han sagde ikke en skid. Jonas havde en knallert, men ingen hjelm og intet kørekort. Hvis de blev opdaget af politiet ville de få en kæmpe bøde. Men de kunne ikke vente, Laura ville hurtigt ud på hospitalet.

Da de var ved hospitelet, blev Laura sat af. Hun takkede Jonas og smuttede der ind. "Jesper Lund!" råbte hun forpustet til damen i reseptionen. "Rolig nu, er du familie?" "Nej?" sagde Laura og vendtede på at svar. "Så kan jeg desværre ikke give dig oplysninger om Jesper Lund." Laura gik nu fra ked til pisset af. "Hvad fanden mener du!? Han har været ude for en ulykke, og hans mor bedte mig om at tage ud på hospitallet. Fordi hun er i fucking Jylland!" "Hvis du ikke kan tale pænt, må jeg bede dig om at gå ud, jeg kan ikke hjælpe dig unge dame." "Laura?" Der var en som råbte på hende, det var Lukas, Jespers bror. "Det var godt du kom." De gav hinanden et kram. "De har ført Jesper væk, prøver på at få liv i ham igen" De begyndte begge at græde. Hvis Jesper døde, vidste Laura ikke hvad hun skulle gøre...

Først nu, åbnede Laura øjnene. Jesper var hende bedste ven. Jesper var den bror hun aldrig fik. Uden Jesper, ville hendes liv ikke være noget værd. Jesper var den person som betyd noget. Også selvom det havde været svært for Laura at se. Hendes make up var øddelagt, hun havde sorte streger helt ned til kinderne. Lukas og hende sad i venteværelset og ventede på svar. Laura sendte en sms til Tobias, de skulle havet været sammen idag, men hun droppede det. Lige nu var det Jesper der talte, og så kunne denne lækre dreng være ligemeget. Laura gik ned for at ryge, der stod også andre mennesker. Laura kiggede på folk der kom og gik. Nogen var glade, andre kede. Så kom den person, som hun ikke ønskede at se lige nu, men gerne ville tale med, Casper. Hvad skulle han på et hospital?

Kapitel 21

Laura og Katja havde taget Oscar og Anna med i havnecaféen. Oscar havde angrebet karoken, hvorimod Anna havde sat sig ned med de andre. Jonas og Mohammed var der også og hilste pænt på Anna. Casper var der ikke, det gjorde Laura ked. Hvorfor kunne han ikke bare tage sig lidt sammen og lade hende tale med ham. To dage inden havde Laura taget hjem til Casper. Han sagde at han skulle lave lektier og lukkede døren i hovedet på hende. Laura vidste udemærket at Casper løj, de havde ikke fået lektier for i to uger... Alle lærnene var syge for tiden, en influenza var i luften.

Laura lukkede det triste ude og blev hurtigt glad. Stemningen var i top. "Jeg har noget at fortælle jer, for det skal ikke være en hemmelighed." sagde Oscar. Alle ventede spændt. "Jeg er homosexsul" Katja grinte. "Oscar-skat, det ved vi da godt, det kan man se på dig" Det forandrede ikke den måde de alle så på Oscar på, men hver gang Oscar satte sig ned, rejste Jonas sig op. Ikke sødt. Lauras mobil ringede. "Hallo" grinte hun. "Laura? Det er Jesper mor" Hun rystede i stemmen, Laura vidste at alt ikke var som de skulle være. "Hvad er der sket?" Hans mor begyndte at græde. "Jesper har været ude for en bilulykke."

Kapitel 20

Katja havde tvunget Laura med ud og træne. Laura var meget doven, men det kunne ikke ses på hendes krop. Katja ville ikke fortælle hvad de skulle lave, eller hvor de skulle hen. De tog bussen ud til en stor bygning. De gik ind i en af de mange døre og der stod en stor flok piger og to mænd. "Vi skal danse zumba!" smilte Katja. Laura havde ikke noget valg, hun skulle igennem det. Den ene af mændene var træneren. "Kom alle sammen! Fem, seks, syv oooog..." Alle de andre kunne allerede dansene, selv Katja. Laura prøvede at følge med. I starten var det svært, men efterhånden blev det lettere. Hun lod sin krop følge musikken. Der kom hurtigt sved på panden, det var en sjov måde at træne på. I pasusen satte folk sig i små grupper, hvis Laura havet været alene, vidste hun ikke hvad hun skulle gøre, men nu var hun sammen med sin bedste veninde. Laura satte sig ned på gulvet og drak en masse vand. Katja dansede videre og sang alle mulige sange. Hun rev Laura op fra gulvet og de dansede. De slog sig løs. En pige og den anden dreng deltog i deres meget underlige dans. Der blev grint så meget, at de alle fik ondt i maven.

Laura ville klart komme igen, der var jo vildt hyggeligt. De to person, som deltog i dansen, hed Oscar og Anna. "OMG - Jeg bliver nød til at stoppe med at ryge, hvis jeg skal overleve endnu en zumba-time" sagde Oscar og tændte en smøg. Det samme gjorde Katja og Laura. Anna havde en fed stil. Det var lidt hippie agtigt, uden at være for gammeldags. "Hvis I skulle vælge en kendt som idol, hvem skulle det så være?" spurgte Katja. "LADY GAGA eller Sarah Jessica Parker" sagde Oscar, mens han bøjede håndledne. "Lily Allen" sagde Anna. Laura vidste ikke hvem Lilly Allen var, men navnet lyd sejt. "Taylor Swift" sagde Laura. Taylor Swift var altid så ærlig i sine sange og så havde hun den der blide, dejlige stemme. Plus, hendes stil var helt i top. "Hvad med dig Katja?" Hun smilte. "Eminem, fordi han siger alting lige ud, i sine tekster. Jeg ser meget op til ham. Han siger også sin mening og vil ikke acceptere at andre bestemmer over ham." De talte videre i lang tid og udvekslede numre.

Kapitel 19

I skolen ignorede Casper hende. Laura fik det dårligt, det var hendes skyld. Hvorfor kunne hun ikke bare være hans kæreste? Nu havde hun jo midstet ham. Det var ham, som var hendes første gang og hendes første ky... Næ, Laura havde kysset en anden, før Casper. Kom hun i tanke om. Hun kunne ikke huske hvad han hed, men han hjalp hende og snavede godt... Hvem var han?

Der var dømt DVD-aften. Katja holdte den, da hun havde et KÆMPE værelse og et KÆMPE tv. Laura fik lov til at invitere en, som så blev Jesper. Mohammed, Jonas og Casper kom også. Laura var bange for at det kom til at blive vildt akavet, men de måtte komme videre. Katja havde inviteret en masse andre, som Laura ikke kendte. De blev vist 20 personer i alt. Jesper kom før de andre og hjalp med at gøre klar. Tæpper, maddraser og puder blev sat frem, så folk bare kunne tage. Snacks og sadavand blev også sat frem. Da folk begyndte at komme sad Jesper og Laura i sofaen og talte. "Jeg er blevet gode venner med mine forældre" sagde Jesper glad. "Sådan!" de gav hinanden et kæmpe kram. Laura blev prikket på skulderen, det var Jonas, Mohammed og Casper... Åhh nej tænkte hun. Nu ville Casper sikkert tro at hun prøvede at gøre ham misundelig. De hilste alle sammen pænt på hinanden, undtal Casper og Laura. Laura prøvede at kramme Casper, men han gav hende et hurtigt klap på skulderen og smuttede over til nogle andre. Trist satte Laura sig mellem drengene. De sad alle sammen og hyggetalte, ind til Katja slog med en ske på et glas. "Hej alle sammen" sagde hun stolt. "Velkommen! I kan tage maddraser og fordele jer i rummet, derefter kan i tage hvad I så vil have, imens sætter jeg en film på, efter lodtrækning."

Jonas og Laura tog én maddras hver, der kunne de sidde fire personer. Den første film var Greas. Alle deltog i sangene og dansene, det var vildt fedt! Alle, undtal tre personer, og en af de tre personer var bitchen. Hvorfor havde Katja inviteret hende? Da filmen var noget til >>summer loving<< satte Katja filmen på pause og sagde: "Lad os vælge roller!" Igen trak de lod og delte rollerne ud. Laura blev Sandra Dee. Selvfølgelig, tænkte Laura, og nu bliver Casper sikkert Danny Zuko, men det blev han ikke. En, som hed Tobias, blev ham. Tobias var ikke en fremmed for Laura. Da hun så ham, genkendte hun ham straks. Han var hendes første kys. Laura blev varm inden i, han var lige så lækker som sidst! Katja begyndte filmen igen, og alle begyndte at danse og synge. Alle kunne alle sangene, det var helt fantastiskt! Da >>You're the one that I want<< kom, blev der grint meget. Tobias gjorde det nemligt alt perfekt, han var lige pludselig blevet Danny Zuko, bare mere sexet. Efter >>You're the one that I want<< var færdig begyndte  Rizzo og Kenickie at snave (Katja og en lækker fyr), ligesom i filmen. Humøret var i top, alle var glade!

Efter filmen satte Laura og Tobias sig ned sammen. "Kan du huske mig?" smilte han. "Year" sagde Laura og kunne mærke, at hun begyndte at svede. "Kan du så også huske det her?" han gav hende et blidt kys. Laura nikkede og de kyssede igen. De glemte de andre, de glemte hvor de var. Det eneste de fokuserede på, var hinanden. Resten af aftenen lå Laura i Tobias' arme. Hun følte sig tilpas. Hendes følser for denne dreng var ægtere end noget andet. Mon dette kunne forandre sig til et forhold?...

Grease trailer - http://www.youtube.com/watch?v=xscJ3C4bUYE&feature=related
Summer nights - http://www.youtube.com/watch?v=aXlnMveRt-Y
You're the one that I want - http://www.youtube.com/watch?v=17mZgWfHSL8&feature=related

Kapitel 18

Det var aften da Laura tog hjem til Casper. Det var ham som åbnede. "Hej skat" sagde Casper og gav hende et kys. Laura lagde ingen føelser i kysset. "Hvad er der galt?" "Vi skal tale sammen, vil du ikke gå en tur, med mig?" Uden at svare tog Casper sine sko og sin jakke på, og gik med. Laura tændte en smøg og sagde: "Jeg har tænkt og fundet ud af noget." Der gled en tåre ned af Caspers kind. "Jeg synes ikke at dette forhold skal fortsætte." Endnu en tåre kom fra Casper. "Elsker du mig ikke?" Hans stemme var skiner. "Som ven, men ikke som kæreste." Tavshed. Laura tog et sug fra sin smøg. "Vi kan stadig være venner, ligesom før." Hun tog fat i hans hånd, men han trak den til sig. De passerede et bus-stop-sted, Casper satte sig ned og skjulte sit ansigt i armene. Laura kunne ikke lide at se ham græde. Se ham ulykkelig og vide at det var hendes skyld. "Jeg elsker dig" snøftede Casper og kiggede hende lige ind i øjene. Han lignte en, som havde mistet et familiemedlem forevigt. Hun satte sig på hug overfor ham og lagde sin hånd blidt på hans lår. "Jeg elsker også dig, men på en anden måde." Laura havde aldrig været ærligre i sit liv, og hvad fik hun ud af det? En fortabt ven. "Jeg elsker dig" gentog Casper og rystede på hovedet. Laura satte sig ved siden af ham, lagde sine arme omkring ham og trak ham ind til sig. Han græd, hendes jakke blev helt fugtig, der hvor hans ansigt var.

Så begyndte han at grine, Laura blev forvirret. Var han glad eller ked? "Jeg har været lun på dig i så mange år", grinte Casper, "Nu troede jeg endelig, at jeg havde dig. At du var min og jeg var din." De stod begge og kiggede ud i luften, deres hoveder var fyldt med tanker, hvad nu? "Jeg elsker dig, og jeg har været så glad, lige siden vores første kys." Laura overvejde at kysse Casper nu. Den følsomme dreng, der sad og græd ved siden af hende, skulle ikke behandles sådan. Men ved at kysse ham, gav hun op på sine ord, hun elskede ham jo ikke, som kæreste. "Vil du være lidt alene?" spurgte Laura, i håb om, at han sagde ja. Hun måtte væk, før hun gjorde noget dumt. Han sagde ikke noget, tårene kom tilbage. "Jeg tager hjem" sagde han så endelig, efter 5 minutter. Han rejste sig op og gik, uden at give et kram, uden at sige farvel, uden at se på hende. Var det det? Kan man virkelig ikke gå tilbage som venner, efter et forhold?

Kapitel 17

Den første gang, blev hurtigt til den tredje gang, som hurtigt blev til den syvende gang, osv. Det var normalt at Casper og Laura havde sex flere gange om ugen. Én gang blev de opdaget af hans mor... Pinligt! Laura og Casper skyndte sig bare at tage fat i dynen og gemme sig under den, mens Casper råbte "MOR!? HVAD LAVER DU?" "Je-je-jeg har bagt kage, hvis I ville have et stykke" stammede hans mor gik af værelset, men man kunne høre hende grine igennem døren.

"Vil du ikke være min kæreste skat?" spurgte Casper en dag på havnecaféen. Da de andre sad omkring dem, følte Laura at hun var tvunget til at sige ja, men hun kunne ikke finde ud af om hun var forelsket eller ej. Casper blev ihvertfald glad.

"Jeg er i tvivl" sagde Laura en dag hjemme hos Katja. "Om hvad dog smukke?" "Jeg ved ikke om jeg føler det samme for Casper, som han gør for mig. Jeg ved ikke om jeg overhoved elsker ham" ordene lyd hårde, men de var sande. Katja satte sig hen til Laura og så hende dybt i øjnene. "Sig det til ham, lige ud. Du skal ikke være sammen med en som du ikke elsker. Gør' hvad der er bedst for dig. Det er okay at være egoistisk, i denne her situation." Selvom Katja havde givet hende dette gode råd, var hun stadig i tvivl. Hvad var det hun følte? Katja gik over på sin computer og viste Laura en sang. En sang der handlede om kærlighed, men ikke det der med kærester. Sangen handlede om hvad kærlighed betyd. Sangen fik overbevist Laura, hun elskede ikke Casper som kæreste, men hun elskede ham som ven. "Jeg bliver nød til at slå op med ham..."

The Script - This is Love - http://www.youtube.com/watch?v=LglGc2sVqyE&feature=related

Kapitel 16

Laura følte sig hjemme hos Katja. Der opstod ikke en pinlig tavshed, noget tidspunkt. De talte om alt og intet. De spiste is med vildt meget krymmel og drak sommersby. Det var en opvarmning, for de skulle til fest i nat. Katja havde allerede valgt tøj, men ville vildt gerne hjælpe Laura. "Du skal have de her sko på, med den her kjole, den her jakke..." Katja smed alt muligt tøj i hovedet på Laura. Laura kæmpede med at gribe og samlede hurtigt de ting hun tabte op. Skoene Katja havde valgt var stilletter. Laura var usikker i stilleter, hun følte sig ikke fast på jorden. "Du går vildt godt!" sagde Katja og begyndte at lægge sin makeup. Talte Katja sandt? Eller turde hun bare ikke sige det ligeud. Nej. Katja var den ærligste person, Laura kendte, hun sagde altid alting ligeud. Laura måtte virkelig gå godt i stilletter.

Det var tøseopvarmning, så der kom også to andre tøser. Nogen fra Katjas venneomkreds. Den ene af dem var virkelig sød, men den anden var virkelig en bitch. Efter én genstand begyndte bichten med: "uhhh, hvor er jeg dog fuld!" Alle rollede bare med øjenene og ignorede bitchens handling. De tog en taxa ud til den person som holdte festen. Ingen af tøsserne kendte værten. Det var vist Jonas', vens, kusines kæreste, som holdte festen. Men det var ligemeget, en fest en er fest. Casper var der allerede og skyndte sig hen til Laura. Han førte blidt sine hænder på hendes hofter og kyssede hende. "Du er blevet højere skat" grinte han og gik op til baren for at hente drinks. "Hva' fanden ser han i dig?" sagde bitchen. Selvom det gjorde ondt på Laura, ignorede hun det og gik. Jonas hoppede ind foran hende og råbte "Hejsa!" De gav hinanden et kæmpe og langt kram. Casper kom med drinksne, "Til den smukkeste pige i verden". Laura grinte, som om han virkelig mente det. Hun tog en slurk af drinken og begyndte at hoste, fuck den var stærk? Hvad var det engenlig hun drak?

Laura var ude og ryge alene, der var selvfølgelig mange andre mennesker, ude foran, men hun talte ikke med dem. Bitchen kom hen til hende. "Giver du ikke en smøg?" Laura havde inderst inde ikke lyst til at give bitchen en. Men hun besluttede sig for ikke at være et dårligt menneske og gav en. Først kæmpede bitchen med at tænde den, der gik 10 minutter. Flabet tændte Laura en ny på få sekunder. Bitchen tog et sug og hostede derefter røgen ud. Havde hun overhovedet røget før? Da bitchen holdte op med at hoste tog hun et sug og pustede røgen ud, uden at indhalere. Nu var det sikkert, bitchen havde kraftedme ikke røget før, hun gjorde det sikkert kun for at være sej. "Ryger du stadig skat?" Casper var kommet ud til hende. "Skal vi ikke smtte hjem til mig? Jeg er ikke rigtig i festhumør." Laura rejste sig op og nikkede, "så lad os skride"

Laura tog sine sko og jakke af og lagde sig på Caspers seng. Casper lagde sig også i sengen, så de lå og kiggede på hinanden. Han rykkede sig tættere på hende og kyssede hende. Efterhånden begyndte de begge at smide tøjet, mens de kyssede. Den aften skete det. Laura var ikke længere jomfrue. Men hun var heller ikke i et forhold. Hvad var hun for Casper? Var hun stadig bare hans bedste veninde, eller mere?

Kapitel 15

"Skal vi ikke tage hjem skat? Klokken er 00:00." Laura rystede på hovedet, "jeg bliver lige lidt længere, du må godt tage hjem" Casper var tydeligt imod hendes ord, men adlyd. Han tog sine ting, gav hende et sidste kys og forsvandt ud af døren med Mohammed. Katja lænte sig ind mod Jonas. "Jeg kunne godt bruge noget pik" sagde hun trist. Jonas gjorde store øjne og fik stammet et "øhm? O-o-okay" frem. Derefter brød Katja, Louise og Laura ud i grin. "Du er så tændt lille bror! Hun mener det jo ikke." Fornærmet og sur tog Jonas hjem, hans undskyldning var, at han var træt. Katja sagde også farvel, men ikke med et knus. Hun gav Laura et kys på munden. "Nu håber jeg ikke Casper bliver misundelig" grinte hun og forlod caféen. Der var ikke flere mennesker tilbage, udover Laura og Louise.

"Hvem betaler alt det vi får her?" spurgte Laura. Det var et spørgsmål hun længe havde tænkt over. "Det er gratis for Jonas, mig og vores bekendte. Ser du Laura, vores sted-far ejer havnecaféen." "Stedfar?..." tænkte Laura højt. "Kom her" sagde Louise og klappede blidt på en stol. Laura satte sig. "Det er på tide, at du får noget at vide om Jonas og jeg. De andre ved det allerede." Havde de virkeligt holdt noget skjult for Laura, hun syntes ellers at de alle havde været så åbne over for hende. "Da Jonas var 3 og jeg var 8, kom vi på et børnehjem. Det var fordi: Vores far sad i fængsel og vores mor drikkede. Der var ikke nogen plejefamilier, som ville have to børn på en gang. En rar gammel dame adopterede os, 3 år senere. Hun var en rigtig gammel og kunne derfor næsten ikke noget selv. Det var mig som passede på os alle tre, i en alder af 11. Jeg passede min skole, Jonas, damen, rengøringen, maden, indkøbningen, regningerne, ja... Alt. Efter et halvt år døde damen af alderdom. Min mor havde stoppet sit alkohol-misbrug og fik os hjem. Alt gik godt, indtil vores far kom ud af fængslet og opsøgte os. Han sad inde pga. børnevold mod os, og voldtægt mod vores mor og tre andre kvinder. Vores mor var bange og græd hele tiden. Det gjorde ondt at se hende sådan og det gjorde ondt at tænke på min far. Alt blev for meget for mig, så da jeg var 12 begyndte jeg at skærer i mig selv. Da Jonas var 13, opsøgte han vores far alene, og fortalte ham, at han skulle glemme os. Vi har ikke hørt noget fra ham siden. Nu har vores mor fundet en dejlig mand, og jeg er ikke længere cut'er. Alligevel går Jonas, vores mor og jeg rundt med tanker om far. Han er jo stadig der ude et sted. Det er derfor Jonas godt kan bryde ud i gråd." Laura sagde ikke noget, fik det dårligt. "Men lov mig Laura, at denne viden ikke vil pårvirke din måde at behandle os på. Se på Katja f.eks. Hun laver stadig grin med Jonas, selvom hun ved det."

Da Laura tog hjem den aften, tænkte hun på andre end sig selv. Der var andre som sikkert havde det meget dårligre end hende, de viste det bare ikke. Med små tåre ned ad kinden gik hun ind af sin hoveddør. "Hvor har du været Laura!?" Hun ignorede det hendes forældre sagde, indtil de tie stille. "Mor og far... Jeg elsker jer!" tudbrølede Laura. Hendes forældre så forvirret ud, men gav hende et stort kram. "Ikke græde lille pus, vi elsker også dig og vi vil altid være her." Hendes mor pegede på sit bryst, der hvor hjertet sidder...

Kapitel 14

Dagene var begyndt at blive en rutine for Laura. I skole og så på havnecaféen. Lektierne var blevet sat til side. Når de endelig blev lavet var det om natten... Dette var endnu en normal dag for Laura. Hun mødte op i skolen, men tænkte igennem hele timen: Hvad laver jeg her? Hvorfor er jeg her? Hun kunne lave så mange andre sjove ting end, at sidde i et lille lokale med 20 andre unge. Hun kunne være på havnecaféen? Laura havde hørt om pjækning, men aldrig selv pjækket. Mon hun kunne? Var hun stærk nok til at droppe nogle timer, droppe noget undervisning? Det var jo alligevel ikke fordi hun lærte så meget, da hun bare sad og så ud i luften, med hovedet fuld af tanker. Selvom hun tænkte på at pjække, blev hun i skolen til hun havde fri. Ifølge hendes plan, skulle hun hen til havnecaféen. "Vil du følges?" spurgte Casper, han vidste selvfølgelig hvor hun skulle hen. "Hvorfor ikke?" Smilte Laura. De gav hinanden et hurtigt kys og gik hånd i hånd hen til cyklerne. Laura kigge fortabt på Casper, da han åbnede sin cykel. "Jeg har ikke min cykel med idag, ses på havnecaféen." sagde hun og begyndte at gå væk fra ham. "Hey vent lige skat! Du kan da sidde bag på..." Laura tog imod tilbuddet, men var meget usikker. Hun havde aldrig siddet to på en cykel. Hun satte sig på det kolde metal og holdte godt fast om Casper, i frygt for at falde af. Da de cyklede kunne Laura mærke , at han havde prøvet det før. Hun kunne mærke vinden i håret og mærke trygheden fra Casper. 

Katja var i party-humør og dansede mens hun skreg: "Love is in the air!" og pegede over på Laura og Casper som sad sammen i sofaen. Måske skulle de være mere end venner? Hvorfor kun venner? "Jeg tager lige med drengene i kiosken skat." sagde Casper og gav Laura et hurtigt kys. Jonas, Mohammed og Casper forlod havnecaféen. "Han er jo helt skudt i dig!" grinte Louise og servede endnu en omgang af det sædvanelige. "I passer godt sammen smukke!" sagde Katja, da hun satte sig ved siden af Laura. "Jeg ved ikke, vi er jo ikke kæreste.." Katja afbrød Laura med "Endnu! Det skal nok komme, jeg kan føle det." Laura rystede på hovdet. Katja virkede mere begejsret over dette kommende forhold, end Laura gjorde. Hun kunne ikke rigtige finde ud af, om dette forhold var noget hun ville have. "Kom dans med mig!" råbte Katja og trak Laura gennem hele caféen.  

Da drengene kom tilbage, var Casper straks over hos Laura. "Jeg har savnet dig" sagde han og begyndte at kysse hende. Laura syntes lidt at det var akavet. De stod bare og snavede blidt, mens deres venner var omkring dem. Det var som om Casper bare lukkede dem ude og KUN tænkte på Laura. Var han mon forelsket i hende?

Den sang, Katja skreg: John Paul Young - Love Is In The Air  - http://www.youtube.com/watch?v=NNC0kIzM1Fo

Kapitel 13

Mor og far var ikke glade da Laura kom hjem. "Hvor har du været, vi har været så bekymret." De forstod slet ikke at Laura havde ting at tænke over, at hun ikke kunne overskue sine forældre, lige den dag. Casper... Casper sad fast inde i hendes hoved, hvordan ville det være i skolen? Ville dette kys ødelægge deres vanskab. Det venskab Laura havde kæmpet med at bygge op?

Hun ville ikke i skole mandag. Overbeviste sig selv om at hun var syg, men kunne ikke overbevise sine forældre og blev tvunget i skole. Da Laura så Casper længere nede ad gangen, blev hun kold og stivnede. Hvad skulle hun gøre? Hvad skulle hun sige? Mens hun tænkte gik Casper mod hende. Fuck, han havde set hende. "Hey Lau" sagde han og gav hende det normale venskabs-kram. Det var som om han havde glemt kysset. Nu burde Laura være glad, var det ikke det hun ville have? Ville hun ikke have at kysset ikke skulle påvirke venskabet? Men nej, alt inde i hende ville have at han skulle sige noget. Sige sin mening, reagere på at de havde delt mundsalv i over 30 sekunder! Hvorfor gjorde han ikke noget. Da dagen næste var overstået, tænkte Laura: Hvorfor reagere jeg ikke på kysset. Hun havde slet ikke nævnt kysset, ligesom Casper. Men da Laura skulle til at forlade skolen, tog Casper hende i hånden. "Vi skal tale sammen" De gik ud på toilettet. "Angående i lørdags" startede Casper ud med. "Jeg fortryder ikke kysset" Nej, tænkte Laura, men det gør jeg. "Der er et eller andet ved dig Laura" Casper lænte sig længere hen mod hende. "Som tænder mig" "Jeg ved ikke rigtigt" tøvede hun, for at vinde mere tid. Men hendes tøven blev afbrudt af et kys. Et kys som forvandlede sig til et snav og varede mere end et minut. Et kys som ikke blev stoppet. Et dejligt kys...  

Kapitel 12

Laura vågnede, med en underlig fornæmelse i munden, en ting var sikker, hun skulle drikke noget vand med det samme. Hun satte sig op i sengen og fik øje på Jesper, hvad lavede han i den samme seng som hende? Hun klemmete hans næse, indtil han vågnede. "Hvad fanden laver du!?" råbte Jesper og satte sig surt op i sengen. Laura kunne ikke huske alt, aftenen var der for hende, men hun følte at flere ting manglede. "Der er vist en som har en seriøs omgang tømmermænd" sagde Jesper og viftede sin hånd foran Lauras tomme blik. Hun rystede sit hoved og prøvede at fokusere. De gik ned i køkkenet og drak begge et glas vand. Hver gang Laura tænkte på morgenmad lavede hendes mave knuder og hun fik kvalme. Det lignte ikke at der havde været fest aftenen før. Alt var ryddet op og værdigenstandene var tilbage på deres sædvanlige pladser. Katja kom ud i køkkenet med frisklangt make up og løbetøj. "God morgen!" sagde hun og satte noget vand til kog. "Hvordan kan du være så frisk?" spurgte Jesper som var lige så overrasket som Laura. "Fordi jeg holdte mig på 7 genstande igår." Laura kunne ikke huske sit antal genstande, skulle man tælle det?  "Hvad lavede I to igår?" spurgte Katja med nysgerige øjne. "Ikke noget?" sagde Laura og kiggede over på Jesper med et tvivlet blik. "Lad nu vær' Jeg så jer to ligge i ske her til morgen i et af gæsteværelserne." Nu blev Laura selv i tvivl, havde hende og Jesper lavet noget?

"Vi har ikke lavet noget" sagde Jesper for tredje gang ude på teressen. Han sagde det bare, ud i den blå luft. Laura og Jesper sad udenfor og røg. "Det ved jeg godt" sagde Laura lidt irreteret. Laura kunne ikke lade vær' med at tænke på Casper. Hvorfor havde han kysset hende? Måske var han virkelig fuld, men hvorfor havde Laura så kysset igen? Så vidt hun huskede varede kysset i mere end 30 sekunder, før hun trak sig væk. Katja kom løbende ud til dem, "I bliver nød til at smutte, mine forældre er på vej hjem." Jesper og Laura røg deres smøg færdig og løb ud af hoveddøren. "Hvor skal vi tage hen?" spurgte Jesper. Laura var hurtig til at sige "Ikke hos mig, mine forældre dræber mig bare." "Tja... Vi kan heller ikke være hos mig." De satte sig på en bænk, altså: Jesper satte sig ned og Laura lagde sig ned med sit hoved på hans skød. Hun lukkede sine øjne og prøvede at lukke sine tanker væk, men der var for mange af dem. Langsomt forsvandt hun væk i en dyb, dyb søvn...

Taio Cruz - Hangover ft. Flo Rida - http://www.youtube.com/watch?v=dLhFDYQHDQY

Kapitel 11

Der kom mange personer som Laura ikke kendte, men de tre personer som hun kendte kom også. Casper, Jonas og Mohammed. "Wow, I ser fantastiske ud" råbte Jonas, for at overdøve musikken. "Tak!" råbte Katja og Laura i kor. De fem venner satte sig ned i sofaen med vær deres øl i hånden. Laura kunne ikke lide øl, det smagte virkelig dårligt, men drak det alligevel. "Jeg har noget at vise jer!" sagde Katja og lagde sin fod op på bordet. Først kunne man se på drenge at de tænkte: Ad, din fod er på bordet. Men derefter kiggede de nærmere og så tatoveringen. Katja bedte Laura om at trække op i blusen og det gjorde hun så. Drengene var vilde og overrasket på samme tid. Laura havde lidt ondt i navlen, men det skulle ikke ødelægge hendes aften. 

Ølene blev til cider, ciderne blev til vodka med sodvand, vodka med sodavandene blev til et shot, shots'et blev til 10 shots, og sådan forsatte det. Da det var første gang Laura drak fik hun det hurtigt dårligt. Hun løb ud i haven og brækkede sig i en busk. En dreng kom og tog hende på skulderen. "Hey, er du okay?" Laura kunne ikke sige noget, hun stod bare med hænderne om håret og hovedet i en busk. Brækken fortsatte med komme og drengen blev ved med at stå der. Da hun var færdig satte hun sig ned og det samme gjorde drengen. "Her drik noget vand." sagde han og rakte hende et papkop med vand. En af drengens venner kom løbende hen til dem med en serviet og et tyggegummi. Laura havde fået der bedre og var klar til at feste videre. Hun løb hen til bænkene, fik en cigarret og sad og røg. Hendes telefon ringede, så hun tog den. "Halløjsaaa" sagde hun og grinte lidt bag efter. "Laura? Hvor er du?" "Hos Katjaaa, hvem, hvem, hvem er du?" Hun tog et sug og ventede på svar. "Jesper, mine forældre har smidt mig ud, jeg tænkte på at jeg kunne komme over til dig, men du er jo ikke hjemme." "Jesper... Jesper nu skal du hører, tag hen på blomblablavej (Katjas adresse) og fest lidt sammen med mig." Stilhed... "Okay, jeg har jo ikke andre steder at tage hen." "Præcis" sagde Laura og følte sig ekstremt stolt over at have lidt ret. Hun lagde på og tog endnu et sug.

Laura talte med alle og sad med alle. Hun sad sammen med Mohammed og tog shots da Jesper stod foran hende. Laura rejste sig op for at give Jesper et kram med faldt nærmest ind i ham. Han greb hende og spurgte om hun var okay. Laura grinte et "Jaja, selvføøølgelig." frem. Mohammed hilste på Jesper spurgte om de alle tre ikke skulle tage shots, og det gjorde de så, i rigtig lang tid... Igen fik Laura det dårlig og løb igen ud i haven for at brække sig. "Har du brug for hjælp?" Den samme fyr, som hjalp hende før stod der igen. Laura lændte sig op af ham og sagde: "Du er da remelig lækker." Han gav hende et glas vand igen og et tyggegummi. Hun smaskede ham lige op i ansigtet, mens de talte. "Hvad laver du der skat? Får du rigtig scoret" Katja kom gående hen til dem og satte sig ned i græsset ved siden af dem. Hun deltog i samtalen men løb så over til nogen i en busk der larmede. Laura lagde sit hoved på drengens skulder og slappede helt af. "Her kunne jeg godt falde i søvn" sagde hun og lukkede forsigtigt øjnene. "Kom" Drengen rejste sig op så Lauras hoved faldt ned i græsset. Han rakte sin hånd ud til hende og hjalp hende op. De gik indenfor, han satte sig i sofaen og Laura satte sig imellem hans ben. "Bedre?" spurgte han og kiggede ind i Lauras øjne. "Bedre" sagde hun. Der blev stille, det eneste hun kunne se var hans øjne, hans brune smukke øjne. Hun lukkede sine øjne og forestillede sig at de var de eneste to i dette rum. Han lænte sig ind mod hende og deres læber mødte hinanden. Laura vendte hele sin krop imod ham og fortsatte med at kysse ham. Hun havde ingen ide om at hun gjorde det rigtigt og gik i lidt panik, da han stak sin tunge ind i hendes mund. Det var ikke en hårdtunge, som kvalte hende. Det var en mild tunge som bare gjorde det mere specielt. Han førte sin ene hånd hen på hendes røv og den anden om bag hendes nakke. Han tvang hende ikke til noget, Laura kunne trække sit ansigt væk lige så snart hun ville, men det gjorde hun ikke, hun nyd det. Han begyndte at kysse hende hals blidt, da en pige lige pludselig sagde: "I burde hellere stoppe, ikke noget sex i sofaen, værelserne er oven på." Laura og drengen satte sig op og grinte uden grund. Laura kunne ikke fatte det, hendes første kys...

"Vil du danse?" spurgte Casper og trak Laura op at sofaen. De gik ud på danse-gulvet og begyndte at fyre den af. Casper gik tættere og tættere på Laura, til sidst holdte han hende på røven, med begge hænder. Han trak hende helt ind til sig og begyndte at kysse hende. Først var Laura bare med på den , men da hun kom i tanke om at det var Casper gik hun væk fra ham. Casper var hendes ven og ikke andet.

Tårene pressede sig på, sikke en piv-skid tænkte Laura og skyndte sig op af trappen. "Hvor er du på vej hen?" spurgte Jesper, da han så at hun græd løb han hen til hende og lagde en hånd om hendes skulder. De gik ind på et ledligt gæsteværelse og satte sig i sengen. Laura forklarede at hun havde kysset Casper og at det var vildt uvirkeligt og forkert, da han er en af hendes bedste venner. Jesper forstod det og forklarede at en af hans bedste veninder var vildt lun på ham og at det også føltes forkert. "Hvorfor smed dine forældre dig ud?" spurgte Laura og kiggede Jesper lige ind i øjnene. "Lang historie" sagde Jesper og fik blanke øjne. Laura ville gerne presse det ud af ham, men havde ikke krafter til det. De lagde sig ned under dynen og faldt i søvn...

Kapitel 10

Laura havde aldrig været på strøget, men det var pineligt at sige til Katja. De gik ind i hver eneste butik. Laura fik flere og flere poser at bærer på. Katja hjalp hende med at finde en masse fedt tøj, ved feks. at vælge hvad hun skal prøve i omklædnings rummet. "Det her er så in! og pænt!" sagde/råbte Katja til Laura. "Virkelig? Jeg har aldrig set nogen gå i det her." Katja grinte. "Laura skat, du skal altid være et skridt foran dine omgivelser."

Da de havde fået endnu flere poser begyndte Katja at beklage sig. "Ej, hvor jeg trænger til noget sol, skal vi ikke tage i solaium?" "Katja, skal man ikke være over 18?" Katja nikkede "Jov, men jeg ved hvordan jeg får os ind." De gik ind i den første solaium butik de så. Katja gik foran "Hey, vi har seriøst brug for noget sol, når vejret er som det nu er, kan vi ikke få en tid nu?" "Hvor gamle er I?" "18" løj Katja, men hendes blik strålte sandhed. "Okay, bare gå ind" Var det virkelig så nemt? Tænkte Laura og fulgte efter Katja. De gik ind i samme lokale, et af de der hvor der er to solaiumer. Da de begge stod kun i g-strenge, betragtede de hinanden. Laura kunne se at Katja havde navlepircing og pusede sin BH op til davligt. Katja begyndte at give Laura komplimanger. "Hvor har du bare en pæn lille røv, og hvorfor har du bare flotte patter. Jeg mener det, hvis jeg havde din form, ville jeg KUN gå i stramt tøj." Katja gav Laura rigtig meget selvtilhed.

"Lad os lave et minde på os" sagde Katja. "Som hvad?" Grinte Laura. "Altså, jeg har overvejet at få en tatovering, og jeg vil gerne have en. Men jeg vidste ikke hvad den skal stå for. Nu ved jeg det. Min første rigtige veninde." Laura var lidt i chok-tilstand. En ting var at Katja ville have en tatovering, den anden ting var at Laura var Katjas første rigtige veninde. "Men, du behøver ikke få en tatovering, du kan få en navlepircing, så længe du vil vælge min tatovering, så den er mere personlig." Navlepircing!? Det første som gik igennem Lauras hoved var NEJ, men det forandrede sig til: Hvorfor ikke? Det ville da være sejt, Katja havde en og som Casper havde sagt forandring fryder. De gik ind i en pircing/tatoo shop. Igen var det Katja som hurtigt overbeviste at de var gamle nok. "Hvordan skal min tatovering være?" Laura var lidt i tvivl, men sagde så: "En enkelt lille diamant" Alt blev gjort klart og Katja fik tatoveringen på ankelen. Derefter fik Laura en navlepircing. Hun havde forventet at det ville gøre mere ondt. Sådan, to dejlige små minder fra deres første shopping-tur.

De gik forbi en frisør, "hvorfor ikke forandre os helt?" spurgte Laura med et lusket smil. "Tænker du på det sammen som mig?" De løb begge to ind i frisørsalonen. "Kan vi få en tid, sådan nu?" "Selvfølgelig" smilte manden ved kassen. "Hvad skal det være?" "En hel omgang! Vi taler klipning, farvning, øjenbryn, osv." To damer kom og tog imod dem. De skulle forklare hvordan de ville have det. Laura havde langt, lige og spaltet hår til navlen og det var en grim leverposetej-farve. Så hun fik det klippet til lige over brystet med etager og pandehår plus hun fik det let afbleget. Laura tog et kig på Katja og WOW, hun havde før helt afbleget hår, nu var det rødt! Som den kraftigste røde læbestift i hele verden. Plus det var blevet klippet til skulderne. "Hvad skynes du?" grinte Katja da de var færdige. "Det er for sejt!"

Med deres nye looks tog de hen på en bar og drank chokolade milkshake. "Nu mangler vi bare et sæt tøj til iaften" fniste Katja. "Hvad sker der i aften?" spurgte Laura spændt. "Jeg holder en lille fest for omkring 20 personer, men de tager altid nogen med, så vi bliver nok omkring 40-50." Lauras første privat-fest, skulle finde sted i aften. "Hvad skal vi have at spise? hmmm.. Salat-pizza! Det er ikke til diskution!" råbte Katja glad og ringede til et pizzaria. "Ja hej, jeg er Katja Meyer og jeg vil gerne bestille 40 pizza'er til blomgaardsgade 23 bla bla bla iaften. Nej hr, dette er ikke telefonfis.. Hej." Laura kendte nu mere end en person som kunne lide salat-pizza. Et tegn på at hun var ved at få venner? Måske...

De fandt hurtigt deres fest-tøj og smuttede hjem til Katja. Men stoppede i en kiosk for at købe sprut og smøger. Lauras første drukkert skulle blive i aften. Da de var hjemme hos Katja begyndte de at gøre klar. De fjernede alle værdi-genstandene og skarpe knive og lagde dem ind i et kæmpe pengeskab nede i kælderen gemt bag et maleri. Så blev der brugt mere tid på dem selv end på resten af tingene. Katja og Laura så fantastiske ud og for første gang kunne Laura sige: "Jeg er lækker" og mene det. En ven kom over med nogle højtalere og en anden ven kom med endnu mere sprut. Om ca. en halv time ville folk begynde at komme..

Kapitel 9

Laura havde brug for en pause fra forældre. Efter "morgen-mødet" satte hun sig på sit værelse, og som en hver anden teeanger loggede hun på facebook. Laura fik et chok 8 venneanmodninger! Nogle af dem var fra skolen, men fire af dem var Katja, Jonas, Mohammed og Louise. Det gjorde hende glad. Hendes telefon ringede "Det Laura" sagde hun meget smilende "Hey Laura, det er Casper, de har fået karaoke nede i havnecaféen, vil du med der ned i aften?" "Selvfølgelig, hvornår tager vi afsted?"

Kl. 22:00 var Laura på vej ud af døren. "Mor, jeg tager over til Casper" sagde hun og tog sine sneakers på. "Nu?.. Er det ikke lidt sent?" Laura tog sin jakke på. "Nej da, det er lørdag" og med de ord smuttede hun ud af døren.

Da Casper og Laura ankom til havnecaféen havde de andre allerede bestilt det sædvanelige. Laura kastede sig hurtigt over chokolade milkshaken og overvejde lidt, hvem der betalte... "Hvem vil tage et spil billard?" spurgte Laura lidt flabet. Jonas gav hende dræber blikket. "Jeg vil" sagde Casper og Mohammed. De øgede puljen til 100 kr.- fra hver og selvfølgelig vandt Laura. Efter hun havde vundet tre gange gav de andre op. "Jeg behøver slet ikke spørge om hvem der vandt" smilte Katja. "Hvad skal du bruge pengene til?" Laura trak på skulderne. "Shopping!" udbrød Katja. "Dig og mig, strøget, tirsdag!" Den var Laura med på. Hendes første shopping-tur, og nu med mange penge.

"Hvem vil prøve det nye karaoke med mig?" spurgte Katja. Laura tøvede, det lignede virkelig ikke hende, at stille sig en café og fyre den max af. Katja tvang dem alle sammen op for at synge. Hun valgte en sang, der var let og sjov. Thomas Holm - Nitten. De alle fem fyrede den af. Laura følte sig tilpas, hun følte sig tryg i selskab med hendes venner. Katja, Casper, Mohammed og Jonas var hendes bedste venner. "Siden er det hele gået helt afhelved til, det køre som på skinner fra dsb, og forleden blev jeg smidt ud af min lejlighed! Så jeg er flyttet hjem til min mor!" De fem venner kunne ikke lade vær med at grine efter næsten vær sætning. Enden havde de glemt at teksten var så sjov eller så lyd deres sang-stemmer bare vildt dårligt!

Thomas Holm - Nitten - http://www.youtube.com/watch?v=_vSEWySEaJ4

Kapitel 8

"Laura! Hvor har du været!? Hvorfor har du ikke taget din telefon eller ringet tilbage? Det ligner dig ikke at være så sent ude." Præcis, det ligner ikke Laura, men forandring fryder. "Jeg har været over hos Casper" sagde Laura og gik op ad træppen, men stoppede halvvejs, fordi hendes mor ikke ville holde op med at snakke. "Skal far og jeg ikke snart møde ham der Casper." No fucking way! Tænkte Laura, men sagde det meget pænere. "Det tror jeg ikke mor." Laura skyndte sig op på sit værelse, for mor ville sikkert sige en hel masse mere om Casper. Casper var en ven, Lauras ven. Men ikke en god nok ven, til at han skulle møde hendes forældre. Mor og far ville sikkert tro at de var mere end venner. Laura fik det dårligt, hvorfor skulle mor nu sætte det i hendes hoved.

Morgenmaden, dagen efter, var klokken 10. Mor og far var ikke i den ellers normale glade morgen-stemning. De havde lavet nybagte boller og bordet var dækket. Laura satte sig ned på sin sædvanelig stol og gik igang med at smøre en bolle. "Laura" sagde far med en rolig stemme. "Mor og jeg er blevet enige om at det er på tide at vi tager en lille snak" Mor tog over: "Vi har skrevet en lille seddel med ting, vi gerne vil tale med dig om." Laura fornemmede ikke at det her ville gå godt.

"Okay Laura, det første er hjemme- og sengetider, du kom alt for sent hjem igår, det var jo ikke engang aftalt." Laura kiggede ned i bordet, hvis hun spillede rigtig sød kunne hun slippe godt afsted. "Så fremover vil vi gerne have at du senest er hjemme klokken 21:30" "Det var jo freda..." Laura stoppede sig selv i at blive sur, tog en dyb indånding og fortsatte "Mor og far... Jeg er endelig ved at få styr på mit liv, og kan I ikke bare stole på at jeg selv kan finde ud af det?" Mor og far kiggede på hinanden. "Nej, du er kun 14 år Laura." Sådan er det altid med forældre. De vil passe på deres børn så meget at de faktisk næsten ødelægger en del af dem.

Kapitel 7

Fremlæggelses dagen var kommet og Laura var nervøs. Kunne hun fremlægge foran hele klassen, om noget hun ikke havde forstand på. Laura havde arbejdet hårdt. Hver dag havde hun været hjemme hos Casper og lært noget om venskab. Hun havde gået så meget op i det, at hun ikke havde fået set alle sine seirer. "Rolig nu" smilte Casper, "det skal nok gå, jeg er lige ved siden af dig hele tiden" Laura nikkedede nærvøst og ikke overbevisende. "Laura og Casper, det er jeres tur."

En poverpoint kom frem på skærmen. Fremlæggelserne forgik altid i film-rummet. Det var det eneste lokale som havde et smartboard. Casper førte ordet, han vidste mest og virkede meget mere selvsikker end Laura. Efter fremlæggelsen roste læren dem begge to. "I går rigtig meget op i detaljer og det kan jeg godt lide, og så uddyber i ordende, det..." Læren forsatte med at rose, men Laura hørte ikke efter. Hele ugen havde hun været sammen med Casper, hvordan ville den næste uge være, er det hele slut nu? Hvis den gode periode i hendes liv var slut nu, er der da ikke noget ved at leve. "Jeg synes at I skal have 10" sagde læren og Casper og Laura satte sig ned. De næste stilte sig op for at fremlægge. "Vi er nogen som skal på havnecaféen senere vil du med?" Hviskede Casper til Laura. Laura strålede op, endnu en mulighed, for at få venner.

Laura fulgte med Casper hjem efter skole. Hjemme hos ham spillede de fifa. Laura stank til fodbold, fysisk, men i fifa vandt hun hele tiden og det gjorde Casper sur. De tog bussen ud til havnecaféen. Laura havde været der én gang før, sammen med sin mor og far. Hvordan ville det være med venner? På caféen mødtes de med tre andre. Èn pige (Katja) og to drenge (Mohammed og Jonas).  De satte sig alle sammen i sofa-pladserne. "Når. Hvor kender i to hinanden fra?" spurgte Katja. "Skolen" smilte Casper. Jonas knipsede med to fingre efter en tjener. Hvor uhøfligt tænkte Laura. Men tjeneren tog det pænt, som om hun havde prøvet det før. "Det sædvanelige?" spurgte hun med en kæmpe klump tyggegummi i munden. "Ja, bare til en xstra" sagde Katja og lavede et nik mod Laura. "Aaah, en ny en, jeg er Louise, Jonas' store søster" sagde tjerneren og gav Laura hånden "Laura, Caspers veninde"

Det sævanelige var chokolade-milkshake. Heldigt, det var nemlig Lauras ynglings drikkelse. Snakken var godt igang. Mohammed fortalte om noget med at hans mor faktisk ikke ville have at han var på havnecaféen, da lyden "OHHH YAER" gik igennem rummet. Katja jublede og råbte "Fjern jeres milkshakes! Og gør' plads" alle gjorde som hun sagde og stilte deres milkshake på et andet bor. Katja stillede sig op på bordet og begyndte at danse til musikken, mens hun sang med. Katja var en køn pige, en af de der rare duller som har mange falske veniner. Veniner som bare vil være sammen med hende for at få opmærksomhed. "I am in misery there ain't nobody who can comfort me" sang Katja, mens hun trak Jonas med op på bordet. Jonas var meget ivrig og gik hurtig op på bordet til hende.

Casper, Mohammed og Laura gik op med glasne og derefter over det billard-bordet. "Hvad spiller vi om?" spurgte Mohammed. Casper roede i sine lommer og kastede en halvtredser på et bor. Det samme gjorde Mohammed. Laura ville ikke virke som en idiot og smed også en halvtredser. Nu galt det bare om at vinde, ellers var pengene spildt på ingenting. Det som ingen vidste var at Laura var virkelig god til Billard. Hende og Jesper havde spillet meget som små i Jespers kælder. Med Lauras erfaring vandt hun så nemt som ingenting.

"Hvem vandt?" spurgte Katja, da hun og Jonas kom tilbage. Laura stak de 150 kr.- og i luften og smilte. "Sådan!" råbte Katja og gav Laura et figh-five. De fem venner fortsatte med at spille billard, ind til Jonas udbrød: "Det her er ikke sjovt, når Laura hele tiden vinder!" Laura var op på omkrig 700 kr.- Og hun var meget glad. "Lille bror og co. Vi lukker, I bliver nød til at skride nu." Jonas produsterede. "Som om vi gider at gå nu!? Jeg skal vinde mine penge tilbage på en eller anden måde" Lousie rystede på hovedet "Så lad vær' med at spille om penge, du er altså nogen gange bare for dum. Hør' hvis I går nu får i en Red Bull vær." De tog alle deres ting og løb hen til udgangen. Lousie kom tilbage med fem Red Bulls. Laura havde aldrig drukket en energi-drik før, den smagte meget sukkeragtig. "Er klokken over 1!?" udbrød Laura, da hun så på sin telefon. Ikke nok med at klokken var mange, hun havde 14 mistede opkald fra mor. De andre kiggede underligt på hende. "Year?" "Jeg bliver nød til at tage hjem nu, vi ses." Laura vendte om og begyndte at gå. "Ikke så hurtigt" råbte Mohammed og kom løbende hen mod hende. "Et ovenligt farvel-kram kan da ikke skade." Sagde han. Laura krammede dem alle sammen farvel, noget som hun normalt aldrig gør. "Jeg tager med dig" sagde Casper og krammede Katja farvel. Men med Mohammed og Jonas lavede han et underligt håndtryk. Laura kunne ikke lade vær' med at smile, dette havde været den bedste dag i hele hendes liv.

Sangen Katja dansede til. Maroon 5 - Misery: http://www.youtube.com/watch?v=6g6g2mvItp4&ob=av2e

Kapitel 6

Det blev søndag, dagen før mandag, hvilket gjorde det til en dårlig dag. Laura satte sig ned og google'de >"Et ægte venskab"< - En historie om et veninde par dukker op. Den handler om at den ene pige skal flytte til Australien, den anden skal blive i Danmark. Men selvom der er afstand, vil de altid være veninder. Fordi veninder åbenbart er der for hinanden igennem hele livet? Laura kunne ikke lade vær' med at grine. Var det virkelig sandt? Er der mennesker i verden som vil gøre alt for hinanden, og ikke lade afstanden ødelægge kontakten. Jesper og Laura boede kun fem byer væk fra hinanden, men alligevel havde de svært med at holde kontakten... Laura skrev sine tanker ned som notater. Alt for hianden, aldrig miste kontakten, for evigt at altid de to.

Laura havde lyst til en smøg. Ikke fordi det var behageligt eller dejligt at ryge, men det var mystisk. Tanken om at det var noget man ikke måtte dragede Laura. Hun rystede det af sig, hun måtte ikke blive en ryger, hun kunne ikke blive en ryger. Selskabsryger måske, med nærmere eftertanke, hvem skulle hun gøre selskab.?Som sagt 0 venner.

Søndagen var kedelig ligesom resten af hendes liv...
Hun fiskede efter en sang der passede til hvordan hun havde det lige nu, og kom fream til "such a lonely day" Meget oplagt, men sandt.

system of a down - such a lonely day - http://www.youtube.com/watch?v=HO1Z_mkC7tw

Kapitel 5

Laura besluttede sig inderligt at give livet en xstra chance. Hun ringede til sin barndoms ven Jesper, og fortalte at hun savnede ham. Jesper var overvældet og sagde at han ville komme på besøg lørdag.

Lørdag morgen var et helved. Laura og Jesper havde ikke set hinanden i over et år, så hun blev nød til at se godt ud. Efter en time med make up, tøj og hår. Blev det: Sort øjenskygge og mascarre, hestehale, cowboy busker og en sort top. Laura peppede sit look op med smukker: Lang ugle-hals-kæde, runde store øreringe og en sløjfe-spænde over hestehalen. Til sidst lidt farve, som så blev en grøn cardigan.

Laura havde læst følgende: Hvis man siger jeg er lækker foran et spejl, flere gange (og prøver på at mene det) giver det en glæde og selvtilhed. Så det prøvede hun. Tog en dyb indånding og kigge på sig selv. Først sagde hun bare: "Jeg er lækker, jeg er lækker, jeg er lækker" hele tiden uden rigtigt at mene det. Men så begyndte hun at sige mere om sig selv: "Jeg har en god røv, som sidder vildt godt i de her jeans. Håret sidder fanatastisk idag, jeg er lækker. Min parfume dufter bedre end noget andet, min bluse fremhæver mine bryster. Jeg er lækker." Der var ikke nogen tvivl, det virkede.

Jesper og Laura gav hinanden et kram. De havde så meget at tale om, at tiden gik hurtigt. De kunne lige nå at se sig over skulderen og det var tid til aftensmad. Mor gav Laura nogle penge og de smuttede ud af døren og ned i det lokale pizzaria. "Lad os tage det sædvanelige" smilte Jesper. "Kan du stadig lide salat-pizza?" "Jeg elsker det, kan du da ikke" "jov jov, selvfølgelig. Nogen gange er det bare som om jeg er den eneste som kan lide salat-pizza. Der er ikke andre, jeg kender (ud over dig) som elsker salat-pizza." Jesper rystede på hovedet. "Jeg kender ikke nogen som ikke kan lide salat-pizza!" Jespers vennekreds lød dejlig, og inderst inde ønskede Laura at bytte liv med Jesper. Mon man bliver genfødt efter døden? "Kan vi ikke gå udenfor og vente?" Spurgte Jesper, hvorfor ikke? Tænkte Laura og fulgte med Jesper.

"Ryger du?" Spurgte Laura, selvom det var et latterligt spørgsmål, Jesper havde jo lige tændt en smøg... I stedet for at svare på spørgsmålet spurgte han "Vil du ikke have en?" Rygning er en langsom måde at dø på, igennem et sug fylder man lungerne med røg, som derefter pustes ud igen. Rygning dræber filtre-hårene i halsen og gør' at man spytter mere end normale mennesker. Cigaretter er fuld af nikotin, som kan gøre dig afhæning. Laura vidste en masse om rygning, specielt at det var usundt. Men hvad var det så der dragede hende til at tage imod en smøg? Hun tændte smøgen og gjorde Jesper opmærksom på at hun aldrig havde røget før. Han førtalte hende hvad hun skulle gøre og ikke gøre. Som en god ven, gav han en masse gode råd, men at det var om rygning, vidste Laura ikke om hun skulle være glad for.

Tanker fløj gennem hendes hoved, mens hun røg. Hvad ville mor og far tænke, hvis de fandt ud af det? Hvad ville folk tænke hvis de fandt ud af at Laura fra 8.A røg? Ville hun blive en af de der seje typer ude foran skolen, der altid røg i frikvaterne. Ville rygning give hende venner? "Laura?" En velkendt stemme fløj gennem hendes øre, Casper. Hun kiggede overrasket og ikke glad på ham, mens hun prøvede at skjule smøgen. "Det er dig, wow du ser godt ud idag, ryger du?" Casper var lige så overrasket som forventet. For at skifte emne, introducerede hun Jesper og Casper for hinanden. Pizzaen var færdig, Laura kunne ikke vente med at komme hjem og spise et stykke pizza, bare for at få røg-smagen væk...

Kapitel 4

Casper boede stilfuldt. Det var tydeligt at se, at hans forældre ikke var nogle gamle mennesker. Sort og hvid var de farver som styrede stuen. På nær et par røde roser som var i en sort vase. Han hentede sin bærbar og tændte den. De satte sig på sofaen. "Lad os komme igang" sagde han. "Hvad mener du at venskab er?" Laura vidste ikke noget om det efter egen erfaring, men hun havde jo hørt en masse sange og set en masse film/serier om det. "Venskab er når to eller flere personer klikker godt sammen. Man ved at det er et rigtigt venskab, når man tænker mere på sin ven end på sig selv." Casper begyndte at fnise lidt. "Når du siger det på den måde Laura, lyder det nærmere som kærlighed. Man ikke kan tænke på andre end én person." Laura kunne mærke at hun skulle finde selvtilheden igen, meget hurtigt. "Hvem er din bedtse ven?" spurgte hun. "Alan. Han er min bedste ven fordi vi er som en. Og selvom vi ikke laver så meget når vi er sammen er det aldrig kedeligt." Laura vidste godt at Casper var bedste venner med Alan, men spurgte bare for at være sikker.

Laura blev mere sikker, jo længere tid der gik. Muligheden var stor, Casper kunne blive hendes første ven. Så kom det spørgsmål Laura havde frygtet "Hvem er din bedste ven eller veninde?" "Jeg.. Jeg har ikke nogen" svarede Laura tøvende. Stilhed, pinelig stilhed kom... Casper brød tavsheden "Forandring fryder" sagde han med et smil.

Kapitel 3

Der hjemme satte Laura sig ned og ville se en serie. Men for første gang kunne hun ikke vælge, hun vidste ikke hvad hun havde lyst til at se. Hun tog overtøj på, med sin Ipod i hånden gik hun ud af døren. Hvor skulle hun gå hen? Benene førte vej, Laura lod dem gå, den vej de ville. Det var lang tid siden hun havde mærket vinden i håret og tænkt over vejret. Himlen var grå og træerne mistede deres blade, det var efterår...

Laura tog høretelefonerne i ørene og stratede en afspilings-liste. Den første sang var "Ung for evigt" med L.O.C. Hun begyndte at analysere sangen i hovedet og samlignede teksten med musikvideoen. I musikvideoen: Et ungt par bliver gift, de har sex og begår selvmord. Teksten: Livet er bedst når man er ung, så hvorfor ikke ende det, mens det stadig er godt? Hvis Laura skulle begå selvmord, skulle det være fordi hendes liv ikke er noget værd. Hun er ung nu. Hvis ens ungdom er den bedtse, hvordan vil hendes fremtid så blive? Skal man gøre som i sangen, ende det før det bliver værre?

Det er nu eller aldrig tænkte Laura og sendte en besked til Casper. "Hey, jeg vil gerne have en god karakter i projektopgaven, hvornår kan du være sammen?" Hun gik videre. Laura fik det dårligt. Hvad ville Casper tænke? Ville han blive sur, ville han synes at hun var en taber. Spurgte hun for hurtigt? Laura satte sig ned på en bænk og ventede på et svar fra ham. En knude dannede sig i hendes mave men den løsnede sig, da hun fik en sms. Med en tåre med ad kinden læste hun beskeden fra Casper. "Nu, vi kan mødes på skolen om 5 min.? ;-)" Laura blev glad, hun tørte tårene væk og satte kurs mod skolen. "Vi ses om 5. :-)" Denne gang vidste hun præcis hvor hun skulle hen, men hvad der skulle ske, vidste hun ikke...

I går er historie. I morgen er et mysterium.

"Ung for evigt" med L.O.C. - http://www.youtube.com/watch?v=GM47rQWtsIs

Kapitel 2

Mor og far var som altid skuffede over Lauras skolegang, men Laura var ligeglad. Hun drømte bare om et bedre sted...

Næste dag i skolen havde de en projekt opgave og Laura blev sat sammen med Casper. En af klassen fjollehoveder. "Okay, jeg synes at vi skal fremlægge om venskab, nu hvor hovedemnet er menneskelivet" Laura ønskede aldrig at bringe en diskition op, og sagde bare "Ja, ja" Også selvom hun inderst inde ikke havde en skid forstand på venskab.

Casper bladerede løs med alle de venner han havde og skulle abselut nævne alle navnene. Laura følte sig mere og mere upopulær, hvor mange venner havde hun: 0. Casper sluttede af med noget, som Laura syntes var yderst rørende: "Men, det er ikke antallet af venner der er vigtigt, det er de sande venner som tæller" Læren råbte ud over klassen at timen var forbi, og alle skulle pakke sammen. "Kan jeg få dit nummer?" Laura så overrasket på Casper. Han ville have hendes nummer. Han var den første person som havde spurgt om hendes nummer. "Du ved, så jeg kan kontakte dig, altså når vi skal lave lektier" Selvfølgelig tænkte Laura og gav Casper sit nummer. Alligevel kunne Laura ikke lade være med at være glad, måske kunne dette være hendes første ven?

Kapitel 1

Laura sad på sit værelse, og gjorde noget, som hun normalt aldrig gjorde, tænkte...
Hun på en eller anden måde glemte det. Der var altid stres i hendes liv, også selv hun ikke lavede noget.
Hun var enebarn og det eneste som hun havde var serier. Ghost whisperer, vampire diaries, friends. Alle de serier som havde noget, som hun ikke havde i sit liv. Overnaturlighed eller sjov...

Tankerne var meget om, hvad der skete med hendes liv. Og svaret hun kom frem til var: Ingenting. Hendes liv havde ikke noget formål. Kuldegysninger gik ned af hendes ryg, da hendes tanker kom til selvmord. Det ville ikke være en mulighed, selvom mange troede det. Hun ville aldrig kunne, slå sig selv ihjel, i frygt om hvad der var på den anden side... Var det bedre end det her? Måske havde hun ikke sine serier på den anden side, og hvad havde hun så?

Lauras mor kom ind på hendes værelse som altid glad. "Skatter, vi skal til forældremødet, kommer du?" Laura nikkede forsigtigt og tog sig sammen til at gå med sin mor.

At sidde til et forældremøde er ikke sjovt. Man håber altid på at få det bedte at vide, men sådan er det aldrig... Laura sad imellem sin mor og sin far overfor sine to lærer. "Laura... Hvor skal vi begynde, vi synes ikke du følger med i timerne og vi synes ikke at du er opmærksom på noget. Hverken lektier, tider eller at følge med i hvad der sker på tavlen." Laura vidste det allerede, hun var ikke den perfekte elev, eller det perfekte menneske, den perfekte ven eller noget som helst. Hvad var hun så?

Kampen forsatte der hjemme, med mor og far...